Du har helt sikkert lagt mærke til, at så snart nogen gaber ved siden af dig, gaber du også ufrivilligt. Måske allerede nu, mens du læser disse linjer, har du lyst til at gabe. Et lignende fænomen observeres ikke kun hos mennesker, men også hos nogle dyr. Men hvorfor sker dette? Forskere fremlagde forskellige forklaringer på dette sæt, men der er stadig ingen konsensus. Desuden kan forskerne stadig ikke finde ud af, hvorfor og hvorfor vi overhovedet gaber. For nylig er der dog blevet opdaget adskillige interessante fakta om gaben.
Forskere kender ikke den nøjagtige årsag til gaben og dens «smitsomhed». Fotokilde: www.delfi.lt
Indhold
- 1 Gaben fra et evolutionært synspunkt
- 2 Hvorfor gaben smitter
- 3 Er gaben virkelig relateret til empati
- 4 Smittsomheden ved at gabe kan være overdrevet?
Gaben fra et evolutionært synspunkt
Gaben observeres hos både mennesker og dyr. Desuden gaber ikke kun pattedyr, men også mange andre arter, for eksempel fugle. Vi har allerede fortalt dig, at videnskabsmænd nævner en række forskellige årsager til dette fænomen – yderligere tilførsel af ilt til hjernen, afkøling af hjernen, afsendelse af et særligt signal osv.
Sandt nok blev ikke alle versioner efterfølgende bekræftet. For eksempel er den version, at gaben desuden forsyner hjernen med ilt, ikke blevet bekræftet. Forskere tvivler også på en anden almindelig teori, ifølge hvilken gaben hjælper med at bevare opmærksomheden. Den mest pålidelige forbindelse synes at være mellem gaben og døgnrytmen. Derudover har videnskabsmænd fundet ud af, at gaben faktisk sænker hjernetemperaturen hos nogle dyr.
Ikke kun mennesker gaber, men endda fugle. Fotokilde: apus.ru
Men under alle omstændigheder er den nøjagtige årsag til, at folk gaber, endnu ikke fastslået. Det eneste, man kan sige med sikkerhed, er, at det er opstået i evolutionens forløb for meget lang tid siden – for hundreder af millioner af år siden, hvor forskellige hvirveldyr havde en fælles forfader. Og tilsyneladende er gaben en nødvendig overlevelsesmekanisme, da den er blevet bevaret hos så mange arter.
Hvorfor gaben er smitsom
Først og fremmest bemærker vi, at ikke alle arter har gaben, der er “smitsom”. Et lignende fænomen observeres for eksempel hos chimpanser eller løver. Der er en version, ifølge hvilken gaben er en form for social interaktion. For eksempel bruger strudse det til at synkronisere gruppeadfærd. Ligesom mennesker gaber de, når de er ved at sove eller efter at være vågne.
Ifølge videnskabsmænd kan gaben være et signal, der indikerer en ændring i aktivitet eller årvågenhed. Dette øger den kollektive tryghed og fastholder gruppens rytme. Der er dog ingen beviser for denne version endnu.
Forskere nævner forskellige årsager til, hvorfor gaben kan være «smitsom». Fotokilde: www.kp.ru
Hvis vi betragter «smitsomhed» gaber fra et neurobiologisk synspunkt, så stimulerer en anden persons gab ifølge nogle undersøgelser dele af vores hjerne, der også er ansvarlige for efterligning og empati. Faktisk er smitsomheden ved at gabe en almindelig form for det såkaldte ekko-fænomen. Dette fænomen viser sig i en persons ufrivillige efterligning af andres bevægelser, ansigtsudtryk, ord og andre handlinger.
Er gaben virkelig relateret til empati
Som nævnt ovenfor er de områder af hjernen, der aktiveres under gaben, også en del af neurale netværk forbundet med empati og social interaktion. Derfor mener man, at mennesker med psykiske lidelser som autisme og skizofreni er mindre modtagelige for andres gaben. Det menes også, at psykopater ikke er tilbøjelige til at gabe, fordi de mangler empati. Det er dog ikke alle videnskabsmænd, der er enige i denne version.
For eksempel viste en undersøgelse foretaget af britiske videnskabsmænd, at smitsomheden ved at gabe afhænger af den del af hjernen, der er ansvarlig for motorikken, nemlig den primære motoriske cortex. Jo højere dens “excitabilitet”, jo større er sandsynligheden for, at en person vil begynde at gabe efter at have set en anden person gabe. Da videnskabsmænd kunstigt øgede excitabiliteten af den primære motoriske cortex, blev de frivillige, der deltog i undersøgelsen, mere modtagelige over for andre menneskers gaber.
Undersøgelsen viste, at «smitsomhed» Gaben er ikke forbundet med empati. Fotokilde: bbc.com
Ifølge forfatterne af denne undersøgelse giver resultaterne yderligere bevis på, at gaben faktisk ikke er forbundet med empati. Hvad angår tidligere undersøgelser, der forbinder gaben og empati, er resultaterne ifølge britiske forskere ret blandede og inkonsekvente.
Smittsomheden ved at gabe kan være overdrevet?
Ifølge nogle videnskabsmænd er «smitsomhed» Gaben kan være overdrevet på grund af det faktum, at alle undersøgelser er baseret på observation af mennesker i grupper. Faktisk forårsager en anden persons gab ikke altid en sådan reaktion. Men inden for en gruppe er gaben næsten altid smitsom.
Gæben er muligvis ikke så “smitsom”, som man almindeligvis tror. Fotokilde: rg.ru
Et studie viste, at faktorer som vejrtrækning og kropstemperatur kan reducere eller øge «smitsomheden» gaber. Hvis du for eksempel gaber, efter at en kollega på arbejdet gabede, kan årsagen være i den generelle sammenhæng. I dette tilfælde er den generelle kontekst indtagelse af mad, hvilket resulterer i en synkroniseret reaktion. Men i en anden situation, hvis du for eksempel går ned ad gaden eller dyrker sport i fitnesscentret, vil en fremmeds gab ikke få dig til at gabe som svar.
Sørg for at besøge vores Zen og Telegram-kanaler, her finder du de mest interessante nyheder fra videnskabens verden og de seneste opdagelser!
Generelt er gaben og dets smitsomhed stadig blandt de fænomener, som videnskaben endnu ikke er i stand til at forklare. Måske vil yderligere forskning give mere præcise svar på dette spørgsmål.