Der er et gammelt russisk ordsprog — “Frygt har store øjne.” Det betyder, at for en person, der er bange for noget, virker alt endnu mere skræmmende, end det faktisk er. Det vil sige, at en skræmt person har en tendens til at overdrive faren. Men hvor kom dette ordsprog fra? Mest sandsynligt er det baseret på det faktum, at under en forskrækkelse bliver en persons øjne faktisk “store”, eller rettere sagt, vidåbne og med forstørrede pupiller. Årsagen er, at frygt udløser alvorlige ændringer i den menneskelige krop, som påvirker hele kroppen, inklusive synet.
Hvad sker der med kroppen under frygt
Frygt opstår, når vi føler en trussel mod vores liv eller pårørendes liv, sundhed, velvære mv. Det er en ubehagelig og meget stærk følelse, men yderst nyttig. Forskere kalder endda frygt for en “evolutionens gave”, da denne følelse hjælper os med at overleve i nødsituationer.
Fysiologisk set begynder frygtreaktionen i en del af hjernen kendt som «amygdala» (amygdala). Denne hjernestruktur sender signaler gennem hele kroppen for at forberede den til forsvar eller flugt, det vil sige, at amygdala er ansvarlig for den såkaldte “fight or flight”-respons.
Dette sker som følger – hjernen sender en impuls til binyrerne, som frigiver stresshormoner som adrenalin og kortisol. Disse hormoner, når de frigives til blodet, øger vores hjertefrekvens og får også blodet til at strømme til de områder, der bør være aktive i nødsituationer.
Stresshormoner påvirker også åndedrætssystemet – i en stresset situation begynder vi at trække vejret hurtigere, så iltrigt blod cirkulerer i hele kroppen. Samtidig indsnævres blodkarrene, og blodtrykket stiger, hvilket gør det muligt for kroppen at sende mere ilt til musklerne.
For at sikre, at en person har nok energi til at handle i en nødsituation, frigiver leveren yderligere glukose. Musklerne bliver mere spændte, inklusive dem, der er placeret nær hårsækkene, som et resultat af hvilke “gåsehud” vises på huden, som vi allerede har talt om tidligere. Det er af denne grund, at dyrenes pels rejser sig, så de ser større ud, end de faktisk er.
Det skal siges, at parallelt med aktiveringen af det sympatiske nervesystem, som er ansvarlig for alle de ovennævnte processer i kroppen, når en person oplever frygt, undertrykkes det parasympatiske nervesystem. Sidstnævnte har til formål at akkumulere energi. Fordøjelsen bliver for eksempel langsommere, da den i en nødsituation ikke gavner “fight or flight”-responsen, men kun optager noget af energien.
Hvorfor forstørres elever med frygt
Udvidelse af pupillerne, som du måske kan gætte, er forbundet med de processer, der er nævnt ovenfor i kroppen, nemlig frigivelsen af adrenalin. Samtidig spændes øjenmusklerne, og blodtilførslen til dem øges. Derfor, når en person er bange, kan hans pupiller ikke kun udvide sig, men hans øjenfarve kan også ændre sig.
Du har helt sikkert et spørgsmål – hvilken fordel giver udvidede pupiller, eller såkaldt “tunnelsyn”, os? Dette er en anden forsvarsmekanisme udviklet af evolutionen. I fareøjeblikket er det vigtigt, at mere lys når øjets nethinde, især hvis faren opstod ved dårlig belysning. Dette hjælper en person til at se bedre i dårlig belysning, hvilket betyder bedre at vurdere situationen, hvilket øger chancerne for frelse.
Det skal forstås, at denne funktion udviklede sig blandt vores forfædre længe før kunstig belysning dukkede op. Nu, hvis en person befinder sig i en ubehagelig situation i god belysning, forstyrrer udvidelsen af pupillerne kun – det fører til et sløret og uklart billede, desuden forsvinder perifert (side) syn.
Hvorfor regelmæssig frygt forværrer synet
Frygt kan redde vores liv, fordi kroppen i dette øjeblik ser ud til at modtage en dope og dirigerer alle sine kræfter til “fight or flight”-reaktionen. Men hvis denne situation gentages ofte, det vil sige, at en person regelmæssigt oplever frygt, begynder hans krop at bryde sammen.
Som følge af forhøjet blodtryk og høj puls lider det primære kardiovaskulære system. Men stress påvirker også synet negativt. På grund af hurtig vejrtrækning, som nævnt ovenfor, stiger niveauet af ilt i blodet, og niveauet af kuldioxid falder. Resultatet er en tilstand kaldet hyperventilation. Af denne grund opstår sådanne ubehagelige fornemmelser som “sorte pletter” og “sand i øjnene”.
Hvis kroppen ofte er i en tilstand af stress i længere tid, opstår der tørre slimhinder, overbelastning af øjenmusklerne, øjentrækninger og øget øjentryk. Alt dette fører i sidste ende til et fald i synsstyrken og udviklingen af visse synssygdomme.
Sørg for at besøge vores Zen- og Telegram-kanaler, her finder du de mest interessante nyheder fra videnskabens verden og seneste opdagelser!
Lad os endelig minde dig om, at der er mennesker, der slet ikke oplever frygt. Årsagen til dette er en sjælden sygdom kaldet Urbach-Wiethe syndrom. Mere information om denne sygdom kan findes på linket.