Efter afslutningen af NASAs Apollo-program var Månen, man kan sige, “glemt” i flere årtier. Rumorganisationer forsøgte ikke længere at sende mennesker til overfladen af Jordens naturlige satellit og sendte ikke engang ubemandede landere til den i lang tid. Men i det sidste årti har situationen ændret sig, og nu er vi vidne til en anden bølge af måneløbet. Naturligvis forventes det ikke at lande mennesker på Månen i den nærmeste fremtid, men forskere arbejder allerede på ambitiøse måneprojekter. En af dem er installationen af «gadebelysning» på satellittens overflade.
Jeff Bezos' firma arbejder på et projekt for at installere «gadebelysning» på månen. Fotokilde: daily.afisha.ru
Hvorfor er der «fyrtårne» med spotlights
Månen vil sandsynligvis blive menneskehedens første byggeplads uden for Jorden i den nærmeste fremtid. Hovedformålet med en sådan konstruktion er at skabe permanente menneskelige bosættelser. Det betyder ikke, at mennesker vil kunne leve på satellittens overflade på samme måde som på Jorden, men de vil i det mindste være der konstant, som for eksempel på ISS. Lad os huske på, at det første projekt til opførelse af en beboelig base dukkede op i USSR under det første måneløb, men det var ikke bestemt til at gå i opfyldelse. Måske vil det i fremtiden stadig være muligt at gennemføre et sådant projekt.
Men før de første astronauter kan blive på Månen, skal der forberedes en vis infrastruktur. Hovedproblemet er de lange og frostklare månenætter, som varer to jordiske uger. Mange landere, der er drevet af solenergi, var ude af stand til at overleve disse nætter. For eksempel, efter en måneskin nat kunne jeg ikke «vågne op» Indisk apparat Chandrayaan-3. Men måneskinne nætter vil udgøre en endnu større fare for menneskelige opdagelsesrejsende.
Landere «overlever» måneskin nat. Billedkilde: lookintothe.space
For at løse dette problem arbejder Honeybee Robotics (en del af Jeff Bezos' Blue Origin) på et projekt for at installere enorme “gadefyrer” udstyret med solpaneler på Månen. Det kan virke som endnu en skør og uigennemførlig idé, men Lunar Utility Navigation with Advanced Remote Sensing and Autonomous Beaming for Energy Redistribution-projektet, eller LUNARSABER for kort, er finansieret af Defense Advanced Research Projects Agency, kendt som DARPA. Ifølge videnskabsmænd vil dette projekt sætte gang i en ny æra af måneudforskning.
Hvordan vil månelanternerne se ud
Ifølge Honeybee Robotics-virksomheden selv, vil hver LUNARSABER-lanterne være meget højere end de lanterner, der er installeret på gaderne langs vejene. Ifølge projektet vil deres højde være omkring 100 meter, det vil sige, at de er højere end Frihedsgudinden, hvis højde kun er 93 meter, og højere end Kremls Trinity Tower, som er 80 meter højt.
Formålet med lysarrays er at lagre solenergi i løbet af månedagen. Så, med begyndelsen af den måneskinne nat, vil de oplyse det omkringliggende område med kraftige spotlights.
Hvorfor er der brug for så høje tårne? Jo højere spotlights er placeret, jo større område vil de være i stand til at oplyse. Men dette er ikke den eneste grund. Forskere ønsker at bruge tårnene til at installere videnskabeligt udstyr på dem, såsom kommunikationsudstyr, kameraer til at observere kratere osv.
Hvis det lykkes forskerne at installere flere tårne i forskellige dele af Månen, vil LUNARSABER blive første måneenerginetværk , samt den første “gade” månebelysning.
Det forlyder også, at tårnene vil fungere som ladestationer for måne-rovere. Til dette formål vil der være strømadaptere ved deres base. Det vil også være muligt at genoplade anden måneinfrastruktur fra tårnene. Følgelig vil de løse det ovenfor nævnte problem – landingsmoduler vil være i stand til at arbejde på Månen i meget længere tid end en månedag. Derfor vil forskere være i stand til at udføre meget mere forskning på Månens overflade, da de ikke vil være begrænset til én månens lysdag.
LUNARSABER-tårnene bliver 100 meter høje. Fotokilde: livescience.com
Hvordan gigantiske tårne vil blive installeret på Månen
Installation af 100 meter tårne på Månen sammen med videnskabeligt udstyr — opgaven er ikke let. Honeybee-ingeniører har dog allerede fundet ud af, hvordan man løser det — de vil skabe et automatiseret system, hvorved hvert LUNARSABER-tårn kan rejse sig fra sin egen base, som en sammenklappelig rejsekop. Derfor behøver rumfartøjet kun at levere basen til Månen, hvori selvdeployeringssystemet er “pakket”.
Naturligvis er projektet stadig kun i de tidlige udviklingsstadier. Den blev dog udvalgt af DARPA som én ud af et dusin, der vil blive arbejdet på i løbet af de næste 10 år som en del af DARPAs større projekt – «LunA-10». Mest sandsynligt, i de kommende årtier, vil en ny æra af måneudforskning virkelig vente os, hvis det selvfølgelig lykkes videnskabsmænd at implementere projekter som LUNARSABER.
Sørg for at besøge vores Zen- og Telegram-kanaler, her finder du de mest interessante nyheder fra videnskabens verden og de seneste opdagelser!
Til sidst bemærker vi, at kinesiske videnskabsmænd i mellemtiden har løst problemet med at beskytte mennesker på Månen mod solstråling. De foreslår at bygge baser i gigantiske månehuler. De vil tjene som et naturligt ly, hvilket i høj grad vil forenkle opgaven med at arrangere månebaser.