Du vil aldrig tro, hvor dette billede kommer fra… Altai Territory Rusland

Dette “fremmede” landskab blev ikke filmet i en sydamerikansk stat, men i det russiske Sibirien. Den lyserøde saltsø, kendt som Burlinskoye eller Bursol, ligger i Slavgorod kommune i Altai-territoriet. Denne vandmasse kaldes også “The Martian highlight of Altai”, “The Tsar's Salt Shaker” eller blot “Pink Lake”. Dens nuance varierer fra blød pink til lys skarlagen, og med stigende omgivelsestemperatur bliver farven mere mættet. Men søen er berømt ikke kun for sin usædvanlige farve, men også for sin gamle saltproduktion. Det, der gør dette sted endnu mere fantastisk og surrealistisk, er jernbanen – skinnerne fra kysten går direkte ud i søen og går under vandet. Effekten af ​​et tog, der kører på vand, er fantastisk.

Du vil aldrig tro, hvor dette billede kommer fra... Altai-territoriet, Rusland. Et tog kører langs bunden af ​​søen Burshtynskoye. Fotokilde: dzen.ru. Foto.

Et tog kører langs bunden af ​​Burshtynskoye-søen. Billedkilde: dzen.ru

Indhold

  • 1 Burlinskoye-søen er den mest usædvanlige sø i Altai-territoriet
  • 2 Hvorfor vandet i Burlinskoye-søen er rødt
  • 3 Udvinding af tabel salt
  • 4 Jernbane i bunden af ​​søen

Burlinskoye-søen er den mest usædvanlige sø i Altai-territoriet

Bursol er en afløbsfri saltsø beliggende 20 kilometer fra byen Slavgorod i den vestlige del af Kulunda-sletten. På kysten af ​​reservoiret er der en landsby af samme navn – Bursol. Søen er ret stor – dens vandoverfladeareal overstiger 31 kvadratkilometer. Den er dog ikke dyb – den gennemsnitlige dybde er omkring 1,65 meter.

Farven på vandet i søen skifter fra lys pink til karmosinrød. Billedkilde: tourister.ru

Reservoiret ligger i en højde af 86,6 meter over havets overflade og er placeret i et bassin med stejle klippekyster i en højde på 3 til 5 meter. Kun den østlige bred er flad og sumpet. På den modsatte side løber små vandløb ud i søen, som med jævne mellemrum tørrer ud.

Jorden omkring Burshtyn-søen er også meget saltholdig. I flere hundrede meter er den bogstaveligt talt dækket af saltgrød. Dette giver landskabet et endnu mere usædvanligt udseende. Under sådanne forhold er det kun få arter af planter, der vokser langs kysten, der er i stand til at overleve – disse er Popovs knoldrør, rød vandgræs og brunt græs.

På solrige, varme dage bliver farven på vandet særligt mættet. Fotokilde: dzen.ru

Hvorfor er vandet i Burlinsky-søen rødt

Vandet i søen er meget salt, og dets tæthed er endnu højere end i Det Døde Hav. Samlet mineralisering er 253 g/l. Det er meget nemt at svømme i sådant vand, da det bogstaveligt talt skubber kroppen til overfladen. Om foråret, når vandløbene fyldes med vand og løber ud i søen, stiger dens niveau, og dens tæthed falder lidt. I dette tilfælde holder vandet op med at være rødt og får en grøn farvetone. Når vandløbene tørrer op, vender den røde farve tilbage. Men hvad er årsagen til sådan en usædvanlig farve?

Årsagen er ikke det høje indhold af jern og kobber, som det for eksempel er tilfældet med “blodfloden” Rio Tinto i Spanien. Vandet er farvet af mikroskopiske rødalger Dunaliella og krebsdyrene Artemia Salina. I denne henseende ligner Bursol Lake Hillier i Australien, som vi talte om tidligere. Det førnævnte Døde Hav bliver i øvrigt også nogle gange rødt på grund af alger.

Hvorfor er vandet i Burlinskoye-søen rødt? Vandtætheden i Bursoli er højere end i Det Døde Hav. Foto.

Vandtætheden i Bursoli er højere end i Det Døde Hav

I løbet af deres liv producerer alger et pigment, der får Burlinskoe-søen til at ændre farve fra bleg laks til karmosinrød. Men for at alger kan producere pigment, har de brug for varmt vejr og sollys. Jo mere sol, jo mere aktive er algerne, som et resultat, som nævnt ovenfor, bliver farven mere mættet. Derfor, hvis du beslutter dig for at besøge Burlin Lake, er det bedst at gøre det på varme sommerdage.

Udvinding af bordsalt

Bursol har en rig historie med udvinding af bordsalt, som går flere århundreder tilbage siden 1762. I Catherine II's tid blev salt fra denne sø højt værdsat og var endda til stede på det kejserlige bord. Derfor begyndte søen at blive kaldt “Tsarens Saltshaker”. Der er også en legende, ifølge hvilken Peter I kaldte Bursol “Ruslands saltryster.”

Salt fra Lake Burshtyn blev højt værdsat og var til stede ved det kongelige hof. Fotokilde: dzen.ru

Tætheden af ​​saltlage, det vil sige saltvandsopløsning, når her 22-27 grader Baume-Baume, og indholdet af natriumchlorid, det vil sige salt, er 21,8%. På grund af det høje saltindhold fryser søen i øvrigt ikke om vinteren.

Udvinding af bordsalt. Jernbanen løber langs bunden af ​​søen Burshtyn, Fotokilde: www.ixbt.com. Foto.

Jernbanen løber langs bunden af ​​Lake Burshtyn, Fotokilde: www.ixbt.com

Det er interessant, at saltet her udvindes i hånden. Denne proces har ikke ændret sig siden de tider, hvor salt gik til det kongelige bord, og tiltrækker derfor turister med sin “berørte” natur. Det skal siges, at man i perioden fra 1998 til 2010 stoppede saltindvindingen, da søen blev et særligt beskyttet naturområde. Men siden 2010 er det genoptaget og fortsætter den dag i dag. Desuden er saltreserverne i bunden af ​​søen så store, at den betragtes som den største forekomst i det vestlige Sibirien. Derfor vil de holde i lang tid.

Udvinding af bordsalt. Toget transporterer det udvundne salt: dzen.ru. Foto.

Et tog transporterer udvundet salt: dzen.ru

Jernbane i bunden af ​​en sø< /h2>

En af attraktionerne i Bursoli er også toget, der kører igennem den. Den smalsporede jernbane er anlagt lige langs bunden og når til midten af ​​reservoiret. Godsvogne fyldt med salt udvundet i de mest mættede områder kører langs den. Da skinnerne er skjult under vand, ser det ud til, at toget kører på vand.

Sørg for at besøge vores Zen- og Telegram-kanaler, her finder du de mest interessante nyheder fra videnskabens verden og seneste opdagelser!

På kysten af ​​Bursoli kan du ofte møde turister, der ser udvindingen af ​​bordsalt og toget, der bevæger sig langs vandoverfladen. Men det er ikke overraskende, for du vil ikke finde en sådan infrastruktur andre steder i verden!


Date:

by