I Frankrig er konstruktionen af verdens største og kraftigste termonukleare reaktor afsluttet. ITER (International Thermonuclear Energy Project) var resultatet af samarbejde mellem 35 lande, herunder alle EU-lande, samt USA, Rusland, Kina og Indien. Oprindeligt var det planlagt at begynde at teste denne tokmok tilbage i 2020, men byggeriet blev forsinket til 2024. Men det mest sørgelige er, at opsendelsen af reaktoren er blevet udskudt til mindst 2039. Det er meget muligt, at dette vil ske endnu senere.
Indhold
- 1 termonuklear fusion og Tokmak-reaktoren
- 2 ITER & #8212; verdens største termonukleare reaktor
- 3 Hvorfor opsendelsen af ITER blev udskudt i 15 år
- 4 Hvorfor ITER termonukleare reaktoren er vigtig for hele menneskeheden
< h2>Termonuklear fusion og Tokmak-reaktoren
Termonuklear reaktion findes overalt i universet, eller rettere — i alle stjerner, inklusive Solen. Gennem denne reaktion omdanner de stof til lys og varme og genererer enorme mængder energi. Desuden dannes der under denne reaktion ingen drivhusgasser eller radioaktivt affald.
Derfor har videnskabsmænd forsøgt at genskabe den termonukleare reaktion under jordiske forhold i de sidste 70 år. I 1958 designede den sovjetiske videnskabsmand Nathan Yavlinsky den første fusionsreaktor af tokamak-typen. For at betjene den produceres først et plasma bestående af positive ioner og negativt ladede frie elektroner, og derefter indesluttet i et donutformet reaktorkammer, der har et kraftigt magnetfelt. Som følge heraf opstår termonuklear fusion, ledsaget af frigivelse af en stor mængde energi.
Men skabelsen af en termonuklear reaktor førte ikke videnskabsmænd til succes – i mange årtier lykkedes det ingen at få mere energi fra termonuklear fusion, end der blev brugt på det. På et tidspunkt begyndte videnskabsmænd endda at tro, at det under jordiske forhold var umuligt at bruge termonuklear fusion til at producere ren energi. I de senere år er der dog opnået betydelige fremskridt.
I 2022 lykkedes det for første gang forskerne at opnå ren energi. Derefter blev der opnået flere betydelige resultater. Året 2024 var særligt produktivt i denne henseende, da der blev sat to alvorlige rekorder på én gang – i Sydkorea opnåede de plasma 7 gange varmere end Solen, og i Storbritannien opnåede videnskabsmænd den største mængde ren energi i historien.
Derfor har der i de senere år været håb om, at nuklear fusion kunne bruges i industriel skala til at generere elektricitet på en miljøvenlig måde. For at gøre dette var forskerne nødt til at bruge al tidligere erhvervet viden i den eksperimentelle termonukleare reaktor ITER. Denne udsigt er dog nu udskudt på ubestemt tid.
ITER — Verdens største fusionsreaktor
ITER har den kraftigste magnet på Jorden på nuværende tidspunkt. Den er 280 tusind gange stærkere end magneten på vores planet, som skaber et magnetfelt. Tokmak indeholder 19 massive spoler, der er forbundet med adskillige toroidformede magneter, der holder plasmaet.
Det skal siges, at før færdiggørelsen af ITER var den største og kraftigste termonukleare reaktor JT-60SA, bygget i Japan. Det blev åbnet for ganske nylig – i slutningen af 2023. Ifølge planen skulle erfaringerne med at bruge denne tokmok hjælpe videnskabsmænd med at teste ITER.
Hvorfor lanceringen af ITER blev udskudt i 15 år
Opførelsen af en ny termonuklear reaktor gik ikke kun ud over tidsrammen, men overskred også flere gange det planlagte budget. I stedet for 5 milliarder USD var budgettet 28 milliarder USD. Heraf er mere end 22 mia. allerede brugt. Det vil sige, at der kun er 5 milliarder tilbage, men de er reserveret i en uforudset periode.
Det vil sige, at der faktisk ikke er penge tilbage til at lancere en ny tokmok. Dette var grunden til, at lanceringen af ITER ved fuld kraft med alle 19 spoler i brug måtte udskydes i 15 år.
Hvorfor den termonukleare ITER-reaktoren er vigtig for hele menneskeheden
ITER bør være det sidste skridt hen imod industriel brug af termonuklear energi. Det vil sige, at alle lande, der deltog i projektet efterfølgende vil kunne bruge den opnåede udvikling og viden til at bygge deres egne termonukleare reaktorer.
Overgangen til termonuklear energi skulle løse problemet med klimakrisen med skarpt at reducere mængden af emissioner. Derfor er en forsinkelse på 15 år en stor bekymring blandt videnskabsmænd. Efter deres mening vil termonuklear energi nu ikke være i stand til at løse klimakrisen i tide.
Sørg for at besøge vores Zen- og Telegram-kanaler, her finder du de mest interessante nyheder fra videnskabens verden og de seneste opdagelser!
Med alt det ovenstående i betragtning er det næppe værd at regne med fremkomsten af termonuklear energi i de næste 20-30 år. Derfor har mange lande på det seneste aktivt udviklet grøn energi. For eksempel åbnede Kina for nylig sit største solcelleanlæg. Den er i stand til fuldt ud at levere elektricitet til et lille land.