Blinke eller blinke er en medfødt fysiologisk refleks, der resulterer i hurtig lukning og åbning af øjenlågene. Typisk blinker en person ufrivilligt med få sekunders mellemrum. I dette øjeblik er tåren jævnt fordelt i hele øjet, og irriterende stoffer fjernes også fra overfladen af hornhinden og bindehinden. Forskere har længe anset dette for at være den eneste funktion af denne refleks. En nylig undersøgelse viste dog, at blink øger effektiviteten af hjernens behandling af visuel information. Det vil sige, takket være denne ufrivillige bevægelse kan vi bedre assimilere information, der kommer fra øjnene.
En person har brug for at blinke ikke kun for at fugte øjnene. Fotokilde: russtimes.ru
Den blinkende funktion er vigtig
Øjnene er designet på en sådan måde, at de altid skal forblive fugtige. Ellers opstår træthed og irritation af synet, øjnene bliver røde og en følelse af “sand” opstår. Derfor, for tørre øjne syndrom eller keratoconjunctivitis, er folk ordineret kunstige øjendråber, og for et par år siden skabte forskere endda kunstige tårekirtler. De fleste mennesker oplever dog ikke sådanne problemer på grund af at blinke.
Tørre øjne kan føre til betændelse og endda blindhed. Billedkilde: masterok.livejournal.com
For at undgå at dine øjne tørrer ud, skal du blinke ofte. På grund af dette bruger den gennemsnitlige person tre til otte procent af deres tid med lukkede øjne, mens de er vågne. Sandt nok bemærker vi ikke dette, da sløret syn opstår i et splitsekund.
Hvordan blinker påvirker hjernefunktionen
I betragtning af en så høj frekvens af lukning og åbning af øjenlåg har forskere antydet, at dette kan refleksen også udføre en anden funktion og måske påvirke behandlingen af visuel information. For at finde ud af det gennemførte de en undersøgelse, hvor de rekrutterede tolv frivillige – mænd og kvinder i alderen omkring 22 år. Alle deltagere i forsøget havde normalt syn.
Folk blev ikke informeret om formålet med undersøgelsen for at opnå de mest objektive resultater. Under eksperimentet blev de bedt om at se på billeder af gittermønstre og bestemme, om linjerne var rettet med eller mod uret. I det øjeblik, hvor de frivillige udførte opgaven, sporede Dual Purkinje Image eye tracker øjenbevægelser med høj nøjagtighed.
Folk klarer sig bedre i visuelle behandlingsopgaver, mens de blinker. Fotokilde: optic-center.ru
Under eksperimentet skulle deltagerne i et tilfælde blinke, mens de så på billeder på skærmen, og i et andet tilfælde skulle de blinke, indtil billedet dukkede op. Samtidig kontrollerede forskerne timingen og betingelserne for at blinke for at sikre, at de observerede effekter var forbundet med blink og ikke andre variabler.
Efter at have analyseret dataene fandt forskerne ud af, at når deltagerne blinkede under opgaven, var de mere effektive til at identificere positionen af linjerne i billedet. Denne præstation blev afspejlet i både nøjagtighed af svar og følsomhed over for visuelle detaljer. Forskere rapporterer dette i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Hvorfor at blinke forbedrer hjernefunktionen
Menneskesyn er i sagens natur diskret. For eksempel, når vi ser på et punkt og undersøger en genstand, ser det ud til, at vores øjne er ubevægelige i det øjeblik. Men faktisk laver de et enormt antal bevægelser i små ryk. Under hvert sådant ryk modtager en person ikke visuel information, det vil sige, det er som om han bliver blind, men hjernen selv fylder den op. Dette kan sammenlignes med, hvordan vi modtager taktil information – for at forstå, hvordan overfladen føles, lægger vi ikke hånden på den og holder den ikke ubevægelig, men flytter den langs overfladen.
Under blinket sker der en skarp ændring i lysstyrken: Fotokilde: elitplus-clinic.ru
Gennem små bevægelser kaldet saccades ser hjernen således ud til at scanne billedet, hvilket resulterer i, at det objekt, vi ser på, forbliver i zonen med det bedste syn. Kort sagt, uden saccades ville vi ikke være i stand til at se objekter så godt og tydeligt.
Forskere har foreslået, at det at blinke med øjnene også giver noget diskret syn, som forbedrer opfattelsen af et visuelt billede. Under den hurtige lukning og åbning af øjenlågene opstår der pludselige ændringer i lysstyrken. Disse ændringer nulstiller eller omformaterer den visuelle information, der kommer ind i hjernen gennem syn, hvilket resulterer i, at ny information behandles mere effektivt.
Sørg for at besøge vores Zen- og Telegram-kanaler, her finder du de mest interessante nyheder fra videnskabens verden og seneste opdagelser!
For at teste denne hypotese udførte forskerne endnu et eksperiment, hvor de kunstigt simulerede effekten af at blinke. Det vil sige, at de dæmpede lysstyrken, men forsøgsdeltagerne selv blinkede ikke. Som et resultat var deres visuelle behandlingsydelse lige så effektiv, som når de blinkede. Det betyder, at billedbehandlingen ikke påvirkes af selve øjenlågsbevægelsen, men af ”nulstilling” af visuel information.