På trods af at teknologien er designet til at gøre hverdagen lettere, og internettet giver dig mulighed for at kommunikere og arbejde fra forskellige dele af verden, lider de fleste mennesker af alvorlig stress. Ak, det er netop teknologiens allestedsnærværende og tendensen til altid at være «i kontakt» skabt et miljø, hvor folk forbliver «på vagt» det meste af tiden. E-mail, sociale medier og smartphones afholder os faktisk fra at slappe af. Og når man tilføjer arbejdspres, økonomiske forhold eller sociale og politiske ændringer til alt dette, stiger stressniveauet markant. Så er dagens samfund det mest stressende i historien? For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at overveje flere synspunkter. Først og fremmest skal du huske på, at stress ikke er et nyt fænomen. Vores forfædre stod for eksempel over for adskillige stressfaktorer, herunder kampen for at overleve, finde mad eller beskytte sig mod rovdyr og fjender, men kilderne til stress har udviklet sig. Så hvad sker der for os i dag, og hvorfor?
Indhold
- 1 Stressfaktorer
- 2 Kortsigtede og langvarig stress
- 3 Pandemi og stress
- 4 Stress, hjernen og Alzheimers
- 5 Gadgets og stress
Stressfaktorer
Stressfaktorer
Mens stressfaktorer tidligere var mere umiddelbare og fysiske, er de i det moderne samfund ofte mere kroniske og psykologiske. Eksperter siger, at hovedårsagen til denne situation er pres på arbejdspladsen, økonomiske problemer eller sociale krav.
Bemærk, at videnskabsmænd længe har forsøgt at kvantificere og sammenligne stressniveauer i forskellige epoker. For eksempel siger arbejde udført af American Psychological Association (APA), at stressniveauet i USA har været stigende i de seneste årtier, og de vigtigste kilder til stress omfatter arbejde, penge, den økonomiske situation og politisk og social usikkerhed.< /p>
For altid at holde dig ajour med de seneste nyheder fra videnskabens og højteknologiens verden, abonner på vores kanal på Telegram! På denne måde går du bestemt ikke glip af noget interessant!
Husk, at stress i sig selv er en fysiologisk og psykologisk reaktion på opfattede udfordringer og trusler, som har været en integreret del af menneskelivet gennem vores arts historie. For at sige det enkelt, uden stress ville menneskeheden simpelthen ikke være i stand til at overleve.
Kortvarig og langvarig stress
Fra et evolutionært perspektiv er vores kroppe designet til at klare akut (kortvarig) stress. Men kronisk (langvarig) stress kan have sundhedsskadelige virkninger. Dette bekræftes af den amerikanske neuroendokrinolog Robert Sapolsky, som bemærker, at kronisk stress kan føre til helbredsproblemer såsom hjertesygdomme, diabetes og psykiske lidelser.
I sin bog “Hvorfor zebraer ikke har hjerteanfald. The Psychology of Stress,” forklarer en professor ved Stanford University, hvorfor den kroniske stress, der er almindelig i det moderne liv, kan være mere destruktiv end den akutte stress, vores forfædre stod over for.
Hvis vi tænde stressreaktionen for ofte eller undlade at slå den fra, når den stressende begivenhed er overstået, kan stressreaktionen i sidste ende blive destruktiv. Oftest er stress-relaterede sygdomme lidelser forårsaget af en overdreven reaktion på stress, skriver Sapolsky.
Det er vigtigt at forstå, at stress ikke har nogen valens og er en almindelig fysiologisk reaktion designet til at adressere vitale funktioner. Men når kortvarig stress bliver kronisk, kommer alt ud af kontrol. I sidste ende er vi biologiske maskiner og gør ondt primært på grund af stress. “Menneskehedens hovedproblem er kronisk stress, det ødelægger alt,” siger professoren. Og det er svært at være uenig med ham.
Mere om emnet: Kronisk stress fremkalder udviklingen af kræft
Pandemi og stress
Uden tvivl har COVID-19-pandemien været et vendepunkt i stressindikatorer. Dette fænomen har forværret stress og negative følelser på globalt plan, som vist af talrige videnskabelige undersøgelser. Ifølge Gallups årsrapport for 2022 om globale følelsesmæssige oplevelser var det andet år af pandemien (2021) således endnu mere følelsesmæssigt vanskeligt end det første. Denne analyse var baseret på undersøgelser af voksne i 122 lande, under hensyntagen til både negative og positive erfaringer.
Men selvom verden går igennem en svær fase, når det kommer til følelser, har de seneste data givet lidt mere håb. Positive resultater viste et lille opsving i 2022 efter et betydeligt fald i 2021, ifølge Gallups 2023 Global Emotions Report. På trods af dette forbliver negative oplevelser på et historisk højt niveau.
Der er ingen direkte beviser for, hvorfor positivitetsraten var højere i 2022, men det kan antages, at der var lettelse, da folk begyndte at komme ud af virkningerne af pandemien, — Ray kommenterede til CNN-nyhedskanalen.
men selv på trods af en vis forbedring forblev stressniveauet i samfundet i 2022 uændret (hverken steget eller faldet). “Der var ingen opadgående bevægelse, hvilket er et positivt tegn, men det forblev også på det højeste niveau, vi målte,” bemærker eksperter. Denne stagnation på det højeste registrerede niveau af negativ oplevelse er tegn på en global situation, hvor stress, angst og tristhed fortsat er fremtrædende, ifølge forskere.
Læs også: Alvorlig COVID-19 svarer til 20 år år år
Ifølge rapporten er de lande med de største negative erfaringer Afghanistan og Sierra Leone, hvor politiske og sikkerhedsmæssige problemer dominerer. Især Afghanistan oplevede rekordniveauer af angst (80 %), stress (74 %) og tristhed (61 %).
Stress, hjernen og Alzheimer
Forskningsresultater øger også bekymringer, for nylig offentliggjort i The Lancet, hvis resultater viser en sammenhæng mellem kronisk stress og udviklingen af Alzheimers sygdom.
Nogle mennesker har de biologiske kendetegn ved Alzheimers sygdom – proteiner kaldet amyloid og tau, som limer hjernen sammen – men har ikke symptomer på sygdommen. Forskere spekulerer i, at det kan skyldes, at nogle mennesker opbygger såkaldt «kognitiv reserve» – hjernens evne til at finde nye måder at løse problemer og overvinde dem på.
Folk med større «kognitiv reserve» synes at klare symptomer på demens bedre, men > når stressniveauet er højt eller konstant, falder denne reserve, hvilket betyder, at sandsynligheden for, at sådanne mennesker vil socialisere sig og opretholde et fysisk aktivitetsniveau (begge disse faktorer reducerer sandsynligheden for at udvikle demens), forklarer forfatterne til det videnskabelige arbejde.
< /blockquote>
For at få en generel idé om kognitiv reserve skabte forskerne indekset ved at kombinere forskellige oplysninger om niveauet af uddannelse, deltagerne havde modtaget, kompleksiteten af det job, de havde arbejdet i længst, samt fysisk aktivitet, fritid, sociale interaktioner og stressniveauer.
Du kan være interesseret i: Gentagne negative tanker forbundet med Alzheimers sygdom
Resultaterne viste, at cortisol (et stresshormon) ser ud til atnedtømme kognitiv reserveog er forbundet med en stigning i tau protein, som danner sammenfiltringer i hjerneceller og derved forstyrrer deres funktion. Husk på, at tau-proteiner er direkte forbundet med udviklingen af Alzheimers sygdom. Desuden kan dets ophobning gøre en person mere modtagelig for stress, og stress i sig selv vil sandsynligvis forårsage ændringer i tau-protein.
Gadgets og stress
En anden faktor, der fører til kronisk stress og forklarer årsagen til, at det moderne samfund lider af negative følelser og oplevelser, er moderne teknologi og selvfølgelig sociale netværk. Ja, ja, hvis du ofte kigger på dit nyhedsfeed, så er det nok på tide, at du tager en pause. En ny undersøgelse viser, at unge, der jævnligt ser andres indhold på sociale medier, er mere tilbøjelige til at opleve angst, depression og stress end aktive brugere, der deler deres egne opslag.
Til undersøgelsen, offentliggjort i tidsskriftet Adfærd & Informationsteknologi, forskere undersøgte 288 deltagere i alderen 18 til 34 år for at forstå sammenhængen mellem forskellige stilarter af interaktion med sociale netværk, følelse af ensomhed og psykologisk stress.
Værket så på tre typer brug af sociale medier – passiv (når brugere udelukkende så indholdet af andre brugere), aktiv (når brugere postede deres eget indhold, men ikke direkte interagere med andre brugere) og aktivt socialt (hvor de postede deres eget indhold og interagerede med andre brugere og deres indhold).
Dette er interessant: Hvorfor er Instagram det mest skadelige sociale netværk for mental sundhed?
Resultaterne af undersøgelsen viste, at passiv brug af sociale netværk er forbundet med øget niveau af angst, depression og stress. Interessant nok havde oprettelse og deling af indhold uden direkte interaktion med andre online en positiv effekt på stressreduktion.
Passiv brug af sociale medier giver ikke brugerne mulighed for kommunikation og selvafsløring, der kan lette forbindelser og social støtte. Dette kan føre til, at brugerne føler sig isolerede og udstødte. Denne følelse af ensomhed kan føre til øgede niveauer af stress, angst og depression, forklarer forfatterne til det videnskabelige arbejde.
Som du kan se, er der et stort antal faktorer, der har en negativ indflydelse på stressniveauet og folkesundheden. Heldigvis, jo mere vi ved om stress, dens konsekvenser og metoder til at håndtere det, jo mere kan vi gøre for vores eget helbred og velvære.
Nå, detaljerne om effektiv stresshåndtering kan findes. her, gå ikke glip af det og vær sund!