I Mongoliet kaldes administrative enheder ikke regioner og stater som i andre lande, men aimags. For eksempel er der Khuvsgel aimag, hvor der bor 114 tusinde mennesker. For nylig blev der gjort en meget interessant videnskabelig opdagelse der – to mænd, der var i færd med at rejse et nyt hegn til en indhegning med heste, ved et uheld gravede gamle gryder. De overdrog dem til specialister fra det mongolske videnskabsakademi, og videnskabsmænd begyndte at finde ud af, hvor gamle disse artefakter var, og hvad de kunne have været brugt til. Ved at tage prøver fra indersiden af karrene blev de overrasket over at opdage, at de blev brugt til at opbevare enorme mængder blod. Hvad betyder det: blodige ritualer blev udført i det gamle Mongoliet? Faktisk er alt ikke så skræmmende, som det kan se ud.
Kar, der indeholdt spor af blod, blev fundet i den mongolske steppe
Indhold
- 1 gamle gryder i Mongoliet
- 2 Undersøgelse af gamle artefakter
- 3 Hvad spiste de gamle mongoler
- 4 arkæologiske fund i Mongoliet
Gamle kedler i Mongoliet
Redaktionen af Science Alert talte om den uventede videnskabelige opdagelse. Gamle fartøjer, der ved et uheld blev opdaget i den mongolske steppe, har en gennemsnitlig diameter på omkring 30 centimeter. De er lavet af bronze, en legering af kobber og tin, der er rustbestandig og har antibakterielle egenskaber.
To kedler og deres skematiske tegninger. Kilde: Science Alert
Det lykkedes mongolske hyrder at finde to gryder samt adskillige andre artefakter fra oldtiden. Typisk er sådanne fund gjort i høje – bulk bakker, under hvilke begravelser er placeret. At finde gamle artefakter i steppen er kun muligt med held, hvilket er hvad denne sag viste sig at være.
Undersøgelse af gamle artefakter
Efter at have modtaget fundene i deres egne hænder, begyndte videnskabsmænd omhyggeligt at studere dem. Ifølge radiocarbon-datering blev kedlerne lavet for cirka 2.750 år siden, i bronzealderen. Efter at have bestemt alderen tog forskerne en udstrygning fra indersiden af karrene. Til deres overraskelse blev der fundet partikler af blodproteiner og glycoprotein, et stof produceret i leveren, i karrene.
Maned får (Ammotragus lervia). Kilde: wikimedia.org
Yderligere analyser viste, at de gamle mongoler opbevarede blod fra geder og manede væddere i to kar. Også kedlerne indeholdt på en eller anden måde stoffer, der er indeholdt i mælken fra vilde yakker. Forskere foreslog, at disse to kar blev brugt til at indsamle blod og mælk fra drøvtyggere umiddelbart efter slagtning til kød.
Højprofil videnskabelig opdagelse: “Mummier” fra det mongolske imperium dukkede op. fra den smeltede permafrost
Hvad spiste de gamle mongoler
Blod blev ikke brugt til ofring, som mange andre folkeslag. Mest sandsynligt brugte de gamle mongoler det til at lave blodpølse. Dette er et populært produkt i forskellige lande, som udover blod indeholder kød, fedt, forskellige kornprodukter og andre ingredienser. Fordelene ved sort budding er, at den er rig på jern, protein, B-vitaminer og mineraler som zink og selen.
Blodpølse er populær i mange lande rundt om i verden. Kilde: calories100.ru
Der er stor sandsynlighed for, at partikler af blodet fra gamle dyr blev bevaret inde i karrene på grund af det faktum, at de var lavet af bronze. Ligesom kobber, hovedbestanddelen af denne legering, har bronze egenskaben til at ødelægge bakterier på overfladen. Bronzes antibakterielle egenskaber skyldes, at kobberioner kan ødelægge bakteriers cellemembraner og stoppe stofskiftet i deres kroppe.
Det er overflødigt at sige, at blodpølse ikke var en hovedret i det mongolske køkken. Men generelt bestod deres kost i virkeligheden af kødprodukter, såvel som planteføde.
Læs også: Et bronzesværd forvekslet med en falsk viste sig at være et rigtigt våben af oldtiden
Arkæologiske fund i Mongoliet
Mongoliet er rigt på arkæologiske fund, der kan dateres tilbage til bronzealderen. Forskere opdager og studerer normalt adskillige gravhøje og stenskulpturer. For eksempel i Umnegovi aimag alene fandt forskere mere end 1.000 klippemalerier. Også på Mongoliets område er der en masse hjortesten – gamle stenplader med tegninger. Oftest afbilder de hjorte, hvilket er hvor navnet på disse artefakter kommer fra. Normalt blev de installeret på steder for begravelse af mennesker, såvel som religiøse festligheder.
Hjortesten i Mongoliet. Kilde: mentalfloss.com
Du kan lære om nye videnskabelige opdagelser fra vores Telegram-kanal. Sørg for at abonnere!
Her er endelig en interessant kendsgerning: En del af Den Kinesiske Mur er placeret på Mongoliets territorium. Denne 405 kilometer lange murstrækning kaldes også “Mongoliets store mur” og “den mongolske bue”. Højden og bredden af denne struktur ændrer sig konstant; den er meget storstilet og kompleks. Forskere kan stadig ikke forstå, hvorfor det blev bygget. Du kan læse mere om dette arkitektoniske mirakel i artiklen “Den Kinesiske Mur i Mongoliet er et 400 kilometer langt mysterium.”