Krager kan tælle højt som børn

Forskere har længe kendt til kragers høje mentale evner, hvorfor de endda kaldes “fjeraber.” Selvom nogle undersøgelser har vist, at disse fugle er endnu klogere end aber. De kan tælle til 30, genkende folks ansigter og stemmer, hvis det er nødvendigt, kan bruge fremmedlegemer til at løse et bestemt problem, løse komplekse gåder osv. For eksempel kaster krager nødder på motorvejen for at forbipasserende biler skal knække. I en nylig undersøgelse opdagede videnskabsmænd et andet træk ved dem, som indikerer disse fugles høje intellektuelle evner — de kan tælle højt, det vil sige “en, to, tre…”, osv. Dette gør krager til den eneste art bortset fra mennesker, der kender antal. Desuden foreslår videnskabsmænd, at deres sprogmodel kan ligne mennesker.

Krager kan tælle højt som børn. Krager viste sig at være endnu smartere end forskerne forventede. Foto.

Kroger viste sig at være endnu smartere, end forskerne forventede

Kroger tæller ud højt

Kroger tæller højt

h2>

Et af kendetegnene ved det menneskelige sprog er, at vi forbinder ord med genstande eller med det, vi ser og hører. For eksempel, hvis vi ser fem æbler, kan vi sige “fem”. Men før de lærer at tælle, siger børn tal højt, det vil sige “en, to, tre, fire, fem” eller “en, en, en…” osv. Med denne optælling svarer antallet af ord til antallet af objekter.

En nylig undersøgelse har vist, at krager også har, eller i det mindste kan lære, denne evne. Det lykkedes forskerne at finde ud af under et eksperiment med tre krager (Corvus corone) opdrættet i et universitetslaboratorium. Forskerne lærte dem at “caw” en til fire gange, når de så et bestemt arabisk tal på en skærm eller en bestemt lyd (en guitarakkord eller et trommeslag).

Kroger tæller højt. Forskere har lært krager at genkende tal. Foto.

Forskere har lært krager at genkende tal

Som rapporteret i en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Scince, bekræftede de efter at fuglene havde fuldført en opgave, det vil sige “caw” et vist antal gange, dens afslutning ved at trykke på en tast på skærmen. For at udføre opgaven korrekt fik kragerne en godbid — melorm. I langt de fleste tilfælde udførte kragerne opgaven korrekt, for eksempel hvis de så tallet “3”, “kvækkede” de 3 gange. Dette tyder på, at de forstod logikken i opgaven, hvilket betyder, at de har talsans, det vil sige, at de er i stand til at forbinde lyd- og videosignaler med tal.

Krager kan planlægge

Forskerne rapporterer, at krager nogle gange lavede fejl, når de så tallet “4”. De kunne åbenbart ikke lide hende. Nogle gange trykkede de endda straks på knappen for at afslutte testen uden at kvække fire gange. Ravnens yndlingsnummer var et — de klarede hurtigt opgaven, da det var det nemmeste.

Samtidig lagde forfatterne til undersøgelsen mærke til én interessant nuance – før de lavede lyde, mente fuglene. Det vil sige, at de havde brug for lidt tid til at planlægge opgaven. Når kragerne skulle “caw” flere gange, tog det dem længere tid at løse problemet.

Krager ved, hvordan de skal planlægge. Inden de fuldførte en opgave, tænkte krager over det. Foto.

Før kragerne tænkte over det

Som forskerne selv siger, tyder den længere reaktionstid på, at fuglene skulle tænke, organisere og indkode det elektriske signal fra hjernen til musklerne. Forsinkelse svarer til mental planlægning. Folk gør det samme, når de bliver stillet et spørgsmål, der kræver et svar på mere end ét ord.

Forskere siger, at kragers stemmeevner ligner dem, der bruges af babyer. De kan være en “evolutionær forgænger» mere kompleks tælling, som bruges af voksne. Takket være den nuværende forskning ved vi nu, at “numerisk kompetence”, som man troede var et unikt træk ved menneskelig intelligens, også er karakteristisk for ravne.

Krager kan planlægge. Krager har omtrent de samme tælleevner som babyer. Foto.

Krager har omtrent de samme tælleevner som babyer

Hvorfor er ravne så smarte

Husk, at forskere for nylig opdagede en anden egenskab ved ravnes intelligens – de har rekursiv tænkning, hvilket også var tidligere menes kun for mennesker. Især har videnskabsmænd ikke fundet evnen til rekursiv tænkning hos aber. Ved at følge linket kan du lære mere om, hvad rekursiv tænkning er, og hvordan forskere formåede at opdage en sådan evne hos fugle.

Glem ikke at abonnere på vores Zen- og Telegram-kanaler, så du ikke går glip af de mest interessante og utrolige videnskabelige opdagelser!

Men hvordan kan krager med en relativt lille hjerne være klogere end aber? Sagen er, at fugle har en mere avanceret hjerne end pattedyr. En undersøgelse viste, at den er mere energieffektiv og har en højere tæthed af neuroner. Derfor er nogle fugle i stand til at overraske med deres mentale evner, hvilket f.eks. er velkendt af papegøjeejere.


Date:

by