Kaskelotten er havpattedyr, de største levende tandhvaler, som længe har tiltrukket sig videnskabsmænds opmærksomhed på grund af deres komplekse sociale struktur, høje intelligens og usædvanlige kommunikationsmetode. I vand laver de karakteristiske klik, som ved første øjekast ikke er bemærkelsesværdige. Forskning har dog vist, at dyr bruger unikke serier af klik til at identificere sig selv. Nu har forskere opdaget, at rækker af klik, der varer mindre end to sekunder, repræsenterer fonemer, det vil sige de minimale meningsfulde taleenheder. Dette tyder på, at hvaler har deres eget sprog, bestående af et sæt klik, ved hjælp af hvilke de overfører information til hinanden.
Spermhvaler har deres eget komplekse kommunikationssprog. Fotokilde: kolymastory.ru
Hvordan kaskelothvaler bruger klik til at kommunikere
Spermhvalers sprog ligner kodede beskeder oprettet, for eksempel ved hjælp af morsekode. Derfor kaldes kaskelothvalernes lyde normalt for “koder”. Koder ligner faktisk menneskelige ord. I lang tid forblev de et mysterium for videnskabsmænd. For at løse det har et team af forskere analyseret optagelser af lyde lavet af 60 forskellige kaskelothvaler (Physeter macrocephalus) mellem 2005 og 2018. Som følge heraf identificerede de næsten 9.000 forskellige koder, det vil sige unikke rækker af klik.
kaskelothvaler overfører information til hinanden ved hjælp af en række klik. Fotokilde: wikipedia.org
Som det viste sig, har de en kontekstuel og kombinatorisk struktur. Kort sagt afhænger kodens betydning af konteksten for samtalen, og hver kode består af flere grundlæggende elementer:
— rytme – et lydmønster skabt af intervaller;
— tempo – hastigheden af afspilning af klik, der bestemmer varigheden af koden;
— rubato – ændre tempoet for koder;
— ornamenter – yderligere klik til hovedkoden, som giver dem udtryksfuldhed og unikhed.
Kaskelottets komplekse sprog
Ifølge resultaterne af denne undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications, tillader et lille sæt kodende elementer kaskelothvaler at skabe en stor kombination af forskellige lyde, der ligner fonemer i det menneskelige fonetiske alfabet. Som et resultat er de i stand til at skabe komplekse og unikke budskaber, hvormed de formidler information til hinanden.
Store kombinatoriske vokaliseringssystemer er ekstremt sjældne i naturen. Men deres brug af kaskelothvaler tyder på, at sådan kommunikation slet ikke er en unik menneskelig evne. Desuden har nogle andre væsner også et kombinatorisk kommunikationssystem.
Bier udveksler information med hinanden gennem dans. Billedkilde: alev.biz
For eksempel har bier længe været kendt for at formidle budskaber til hinanden gennem dans. På denne måde giver de information om afstand og retning til fødekilden. Nogle undersøgelser viser også, at bier rapporterer andre oplysninger på denne måde, såsom hvor meget mad de har fundet. Kaskelotten har dog et meget mere komplekst sprog. Ingen anden skabning er endnu blevet opdaget at have et system bestående af kontekstuel og kombinatorisk struktur.
For eksempel foreslår videnskabsmænd, at ornamenter, det vil sige yderligere klik, kan fungere som en slags “suffikser” eller “præfikser”, der ændrer betydningen af hovedkoden. Derfor kan undersøgelsen være det første eksempel på en så kompleks kommunikation hos en anden art.
Spermhvaler — den eneste kendte art, der bruger sit komplekse sprog til at kommunikere. Fotokilde: www.delfi.lt
Det er klart, at kaskelothvaler har brug for komplekst sprog for at formidle betydningsnuancer. Måske hjælper dette dem med at koordinere deres handlinger under jagten. Sandt nok er sproget i sig selv stadig et mysterium for videnskabsmænd. For at dechifrere det, skal du lave en masse research og observation. Det kan endda være nødvendigt at gå i dialog med kaskelothvalerne. Faktisk er videnskabsmænd allerede gået i dialog med hvaler.
Glem ikke at abonnere på vores Zen- og Telegram-kanaler for ikke at gå glip af de mest interessante og utrolige videnskabelige opdagelser!
Men under alle omstændigheder tvinger resultaterne af denne undersøgelse os til at genoverveje vores forståelse af dyrs intelligens. Det skal siges, at forskerne på det seneste generelt er begyndt at genoverveje deres holdning til levende væsener i princippet. Vi rapporterede for nylig, at en gruppe videnskabsmænd fra forskellige lande underskrev en erklæring om, at alle hvirveldyr, såvel som blæksprutter og endda nogle insektarter, har bevidsthed.