Den største planet i solsystemet har 95 måner, samt et ringsystem kaldet Jupiters ringe. Denne gasgigants måner er af stor interesse for forskere, og nogle af dem anses endda for potentielt egnede til liv. Så under missionen «Juno» Astronomer var i stand til at udføre en detaljeret undersøgelse af atmosfæren på Jupiters iskolde måne Europa, og resultaterne af en af de seneste undersøgelser, offentliggjort i tidsskriftet Nature Astronomy, viste, at denne månes overflade producerer mindre ilt end tidligere antaget. Lad os huske, at dataene fra «Galileo» bekræftede tilstedeværelsen af et hav under Europas is, der indeholder cirka dobbelt så meget vand som Jordens oceaner. Derudover viser modeller baseret på dataene, at Europas havbund er i kontakt med klipper, hvilket gør den til en førsteklasses kandidat til at søge efter liv. Men hvordan kunne dette liv være, og hvad ved forskerne allerede?
Indhold
- 1 Jupiters og Saturns måner
- 2 Liv på Europa
- 3 Hvad leder astronomerne efter på Jupiters måne?
- 4 potentielt beboelige verdener i solsystemet
Jupiters og Saturns måner
På trods af en række fantastiske opdagelser om universets størrelse og himmellegemer i dets vidder, er vi stadig alene – i dag er der ingen overbevisende beviser for eksistensen af liv hinsides Jorden. Og da interplanetariske og interstellare rejser er lige foran menneskeheden, er det nødvendigt at søge efter levende organismer i Solsystemet ved hjælp af robotkøretøjer. Og dette er allerede en kæmpe præstation.
Så på kort tid har vi lært meget om vores stjerne og planeterne i systemet, hvor klippeverdener som Jorden og Mars eksisterer side om side med gasgiganter som Jupiter og Saturn. Talrige rummissioner sendt til disse relativt nærliggende planeter har gjort det muligt for videnskabsmænd at afbilde deres satellitter eller måner, himmellegemer, der potentielt kunne understøtte liv.
Dette er interessant: En mystisk kilde til kulstof blev opdaget på overfladen af Jupiters satellit
Men på trods af overfloden af satellitter fra Jupiter og Saturn, er der i øjeblikket ingen overbevisende beviser for, at der kan eksistere liv på en af disse måner. Vi ved dog, at der under Europas iskolde skal ligger et hav af flydende vand – en af de essentielle ingredienser for alle levende organismer. Mange forskere mener, at dette enorme subglaciale hav kan rumme mikroorganismer, der i størrelse og kompleksitet svarer til bakterier, der findes på Jorden.Livet på Europa
For nylig gjorde NASAs James Webb-rumteleskop en monumental opdagelse, finde spor af liv på Europa. Infrarøde kamerabilleder af denne månes unikke kolde landskab afslører en overflod af kuldioxid, der antyder den mulige tilstedeværelse af liv under dens iskolde overflade.
Denne banebrydende opdagelse, offentliggjort i tidsskriftet Science den 21. september 2023, var resultatet af en fælles indsats fra to uafhængige hold af astronomer. Deres omhyggelige undersøgelse tyder påtilstedeværelsen af kuldioxidpå Europa, et vigtigt byggemateriale.
Vidste du, at NASA kan sende dit navn til en måne af Jupiter? Detaljer her!
NASA-forskere advarer dog om, at tilstedeværelsen af kuldioxid ikke er nok til, at livet kan trives, da et så komplekst fænomen kræver en energikilde, organiske næringsstoffer og en konstant tilførsel af organiske molekyler. Opdagelsen stimulerer imidlertid interessen for yderligere undersøgelse af denne mystiske iskolde måne.
Forfatterne til værket lagde særlig vægt på Taro Regio-regionen på Europa – et barsk terræn rigt på is, hvor en betydelig koncentration af kuldioxid blev opdaget. Efter at have studeret dataene foreslog forskere, at stoffer fra havets dybder sandsynligvis flød til overfladen og medbragte vital information om Europas skjulte biosfære.
Samantha Trumbo, en forsker ved Cornell University, mener også, at kuldioxid kommer fra Europas havdybder. Lad os huske de tidligere data opnået ved hjælp af Hubble-rumteleskopet identificerede salte af oceanisk oprindelse i samme region, hvilket yderligere styrker ideen om, at kulstof, et grundlæggende element i biologisk liv, sandsynligvis flød til overfladen sammen med saltene.
Vil du altid være opmærksom på de seneste nyheder fra videnskabens og højteknologiens verden? Abonner på vores kanal på Telegram – så du helt sikkert ikke går glip af noget interessant!
Det ser også ud til, at vandstråler med jævne mellemrum bryder ud fra Europas hav. Der er stadig nogle beviser for tilstedeværelsen af grundlæggende kemiske elementer på overfladen, herunder brint, nitrogen, oxygen, fosfor og svovl, som er aktivt til stede på Jorden. Selvom Europa kan prale af tre grundlæggende ingredienser – vand, de nødvendige kemiske elementer og en varmekilde – ved vi endnu ikke, om der er dannet liv på denne verden.
Hvad leder astronomerne efter på Jupiters måne?
Blandt de berømte rummissioner til Jupiter skiller Juno-sonden sig ud, som kan prale af de bedste instrumenter til at måle retningen og sammensætningen af ladede partikler på satellittens overflade. Tidligere har lignende instrumenter på Saturn og Titan opdaget tholiner der, en type organisk stof.
Under missionen blev der også opdaget absorberende ioner – planeternes atmosfærer består af neutrale partikler, men den øverste del af atmosfæren bliver «ioniseret» (det vil sige taber elektroner), når det udsættes for sollys og som følge af kollisioner med andre partikler, danner det ioner (ladede atomer, der har mistet elektroner) og frie elektroner.
Mere om emnet: NASAs Juno-sonde fandt en anden mulig vulkan på Jupiters måne Io
Når plasma – en ladet gas – stoffets fjerde tilstand efter fast, flydende og gas – passerer atmosfæren med nydannede ioner, forstyrrer det atmosfæren med elektriske felter, der kan fremskynde skabelsen af nye, fangede ioner. Disse ioner spiraler derefter rundt om planetens magnetfelt og går typisk tabt fra atmosfæren, mens andre ioner når overfladen.
Som videnskabsmænd har fundet ud af, oplever Europa også en fangstproces. Nye målinger viser tydelige beviser for indfangning af molekylær oxygen og hydrogenioner fra overfladen og atmosfæren. Nogle af dem forlader Europa, mens andre ender på den iskolde overflade, hvilket øger mængden af ilt på og under overfladen.
Dette bekræfter, at ilt og brint faktisk er hovedbestanddelene i Europas atmosfære – ifølge telemålingsdata. Målinger viser dog, at mængden af produceret ilt, der frigives af overfladen til atmosfæren, er lavere end hidtil antaget. Dette tyder på, at overfladen af Jupiters iskolde måne er udsat for meget lidt erosion.
Således mister Europa konstant ilt på grund af absorptionsprocesser, og kun en lille mængde af yderligere ilt frigives fra overfladen for at genopbygge den og vender i sidste ende tilbage til overfladen, forklarer forskerne.
Men hvad fortæller alle disse data os om den mulige eksistens af liv på Europa? Ifølge videnskabsmænd kan noget af det ilt, der fanges ved overfladen, ende i det underjordiske hav og brødføde ethvert liv, der findes der. Detaljer og forhåbentlig endegyldige svar på disse og andre spørgsmål vil blive afsløret af NASAs Europa Clipper-mission, som lanceres senere i år, og Juice-missionen, som vil foretage to forbiflyvninger af Europa på vej til Ganymedes kredsløb. Disse robotenheder vil være i stand til at give meget mere information om egnetheden af gasgigantens satellit for livet.
Du kan være interesseret: Kunstig intelligens fraråder at sende signaler ud i rummet – det kan koste os livet
Potentielt beboelige verdener i solsystemet
Heldigvis er Europa ikke den eneste satellit, som astronomer kigger på. Den anden potentielt beboelige planet i solsystemet er Mars, hvilket betyder, at Rosalind Franklin-roverens (2028) hovedmission vil være at søge efter mikroorganismer. Forskere bemærker, at liv kan være opstået på Mars på samme tid som på Jorden, men derefter forsvundet på grund af klimaændringer.
En tredje potentielt beboelig verden er Saturns måne Enceladus. Grunden til, at videnskabsmænd viser øget interesse for denne måne, er resultaterne af Cassini-Huygens-missionen, som opdagede vandstråler fra det underjordiske salte hav, også i kontakt med klipperne på havbunden.
Så kommer det majestætiske Titan med sin tætte atmosfære af organiske forbindelser, herunder kulbrinter og organiske stoffer – tholiner, født i de øverste lag af atmosfæren. Derefter falder de ned til overfladen og dækker den med ingredienser, der er egnede til livets udvikling.
Vi talte mere om studiet af Titan her, jeg anbefaler at læse det!