Mange typer celler i vores krop har en meget begrænset liste over opgaver. Det gælder for eksempel de fotoreceptorer, der registrerer lysbølger i vores øjne, det vil sige, at de kun er beregnet til syn. Sådanne meget målrettede celler findes imidlertid ikke kun i de dele af kroppen, hvor de udfører deres opgave, men også i mange andre. De samme fotoreceptorer findes i hele nervesystemet, ikke kun i øjnene. Det samme gælder smagsløgene, som sidder på tungen, og som vi kan smage mad igennem. For ikke længe siden opdagede videnskabsmænd, at de er placeret i hele vores krop, hvor de udfører specifikke opgaver.
Smagsløg findes ikke kun på tungen, men også i andre dele af kroppen
Sådan virker smagsløg
Smagsløg er specielle celler, eller rettere — molekyler i celler, der registrerer næringsstoffer i mad, der kommer ind i munden. Samtidig sender de signaler om disse stoffer til gustatorisk cortex, altså hjernens smagscenter. Hjernen omdanner til gengæld disse impulser, som et resultat af, at vi føler smag. Faktisk fungerer alle receptorer efter dette princip, inklusive de lugtereceptorer, som vi talte om tidligere.
Smagsløg sender signaler om smagen af mad til hjernen< /p>
Hvad angår smagsløg i andre dele af kroppen, udfører de samme handling — bestemme næringsstoffer. Vi kan dog ikke smage disse stoffer, fordi disse receptorer ikke er forbundet med den del af hjernen, der registrerer smag. Dette rejser spørgsmålet, hvorfor er de overhovedet nødvendige i dette tilfælde?
Hvilke opgaver udfører smagsløg uden for tungen
Da videnskabsmænd opdagede nye molekyler med en ny funktion på tungen, kaldte de dem “smagsløg”. Men nu kommer forskerne til den konklusion, at dette navn ikke er helt korrekt. Som nævnt ovenfor findes smagsløg langt ud over tungen. For eksempel beklæder de menneskets tarme, hvor de også opdager visse kemikalier, som gør det muligt for tarmene at regulere fordøjelsen.
Tunge og tarme har dog det til fælles, at de tilhører fordøjelsessystemet. Derfor var opdagelsen af smagsløg i denne del af kroppen ikke overraskende. Men efterfølgende begyndte videnskabsmænd at finde dem i andre dele af kroppen.
Smagsreceptorer blev fundet i tarmene
For eksempel blev sødsmagsreceptorer fundet i betacellerne i bugspytkirtlen . De har vist sig at hjælpe med at regulere insulin, som rapporteret i en undersøgelse fra 2014. Men bugspytkirtlen frigiver ligesom tarmene kemikalier som reaktion på kemiske signaler modtaget fra smagsløg. Derfor er deres tilstedeværelse her også ret logisk.
Så gik forskerne endnu længere — begyndte at forske og opdage smagsløg i de mest uventede dele af kroppen, for eksempel i hjertemusklen, fedtdepoter, skeletmuskler, blære, hjerne, luftrør og lunger osv.
Desuden udfører de i hvert af organerne en eller anden opgave. For eksempel er bitter smagsreceptorer, der blev fundet i luftvejene hos mus, forbundet med reguleringen af respirationen. Forskere opdagede også receptorer for bitter smag og umami smag i testiklerne. Da de blev slukket, begyndte musenes sædtal at falde.
Smagsløg findes selv i luftvejene
Alt dette indikerer, at smagsløg ikke er begrænset til en enkelt funktion og ikke udelukkende kan kaldes smagssensorer. Bestemmelse af smagen af mad — dette er blot en af de mange opgaver, de udfører i kroppen.
Følg linket til vores ZEN-KANAL. Vi har forberedt en masse interessante, spændende materialer dedikeret til videnskab til dig.
Det må siges, at opdagelsen af smagsløg uden for tungen ikke kun giver mere information om vores krop, men også har praktisk betydning . For eksempel gør dette det klart, hvorfor sødestoffer, i modsætning til hvad mange tror, faktisk ikke hjælper dig med at tabe dig, hvis de erstatter sukker. Årsagen kan være, at ikke kun vores tunge identificerer dem som sukker, men også vores tarme, som et resultat af, at fordøjelsessystemet begynder at arbejde på lignende måde.
Lad os endelig minde dig om, at forskere har for nylig opdaget en forbindelse mellem alle receptorer. For eksempel har det været kendt i lang tid, at en persons lugtesans påvirker smagen. Men, som det viste sig for nylig, afhænger synet også af lugtesansen. Desuden har forskere opdaget, at selv lyd påvirker smagsopfattelsen. Som vi tidligere har fortalt dig, skal du spise det i stilhed for at få mad til at smage bedre.