Seneste fremhæver, hvordan tech-giganter ikke længere ses som konstruktiv, men også ødelæggende og forstyrrende, være det på skat, privatlivets fred eller konkurrenceregler
WhatsApp og Facebook ikoner.
Foto: Patrick Sison/AP
I Europa politiske holdninger er at skifte til Facebook
Seneste fremhæver, hvordan tech-giganter ikke længere ses som konstruktiv, men også ødelæggende og forstyrrende, være det på skat, privatlivets fred eller konkurrenceregler
Torsdag 18 Maj 2017 17.12 BST
Sidst opdateret torsdag den 18 Maj 2017 18.54 BST
Facebook er €110 m bøde af Eu-kommissionen for at give vildledende oplysninger om dataudveksling mellem Facebook og WhatsApp er blot én af en voksende række lovgivningsmæssige slag OS til sociale medier kæmpe kampene.
Facebook idømt en bøde på £94m for “vildledende” EU over WhatsApp overtagelse
Læs mere
Facebook tæller en fjerdedel af verdens befolkning – 1.94 bn-konti – som månedlige aktive brugere, med 354m i Europa. WhatsApp har 1,2 millioner brugere, mens Facebook-ejede Instagram har 700 millioner månedlige aktive konti. Dette, i hvor stort omfang har givet det en luft af en ustoppelig monstrum, der tramper hen over rivaler og på tværs af grænser.
Men politikere i hele Europa er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved den rolle, tech-giganter i EU ‘ s medlemsstater. Hvor der engang var en følelse af, at kapitalismen og tech ideer, der kommer fra USA var godt for Europa, holdninger ændrer sig.
Facebook er mere dybt integreret i brugernes liv end de fleste apps, og er ikke længere kun en app kan brugerne bliver trætte af, og kassér det. Det har også samlet en næsten uovertruffen mængden af data på borgere i hele verden.
Facebook ‘ s vigtigste motoren er i sin reklame virksomhed, som genererer $7.86 bn hvert kvartal i hele verden, med $1.9 mia specielt fra Europæerne. Grunden til at Facebook er så god til at tiltrække reklamer, slikke 16% af alle globale digitale annonceindtægter (Google tager 33%) – og er i færd med at kvæle de traditionelle medier – er den enorme mængde af data, som det besidder og anvender til at målrette annoncer mod brugere.
Facebook er ikke alene i denne; det er Googles primære forretningsmodel for. Men det er Facebook, der har forårsaget uro i Europa, hvor det er opfattelsen, at der tramper hen over love om privatlivets fred.
Allerede i denne måned selskabet har fået en bøde i Frankrig (€150,0000) og Italien (€3m) over sin brug af personlige oplysninger, selv om disse økonomiske sanktioner er en dråbe i havet for Facebook.
Før det, den Belgiske privatliv kommissionen tog Facebook til opgave i løbet af sin sporing af brugere og ikke-brugere og anvendelse af disse data til reklame, senere at få en domstol, for at tvinge det sociale netværk til at stoppe. Som for i sidste ende blev væltet i retten med den begrundelse, at Belgien ikke har myndighed til at regulere de sociale netværk i Europa, fordi Facebook ‘ s operationer har hovedkvarter i Irland og derfor falder ind under en Irsk ret.
Historien er gentaget i hele Europa, hvor de nationale tilsynsmyndigheder har ramt en mur i betragtning af den pan-Europæiske regulering af Facebook.
Den eneste regulator med tænder til at pålægge større bøder – selv om de måske ikke er stort nok, i betragtning af omfanget af Facebook og Google – Eu-kommissionen. Det er Bruxelles, der har gjort den største lovgivningsmæssige tiltag mod OS tech-giganter, der ikke under dække af privatlivets fred, men gennem konkurrence-og skattelovgivning.
Margrethe Vestager, EU ‘ s konkurrence-kommissær, da 2014, ses som bestemmes og tage en hårdere, no-nonsense tilgang. Hun har ledet efterforskningen af Google, Apple og andre, herunder $13 mia skat dom i en sag mod Apple i Irland, og genåbning af sager, som hendes forgænger, Joaquín Almunia lukket.
Men en sådan fremgangsmåde er ikke altid effektive, som det fremgår af kommissionens hidtidige kampe med andre Microsoft Windows-operativsystemet og browseren Internet Explorer.
Hvordan og i hvilken form forordning af Facebook, Google og andre AMERIKANSKE tech-giganter tager i Europa er endnu uvist. Men den politiske holdning på tværs af Europas ændrer sig nu på vej mod den konklusion, at der må gøres noget.