En fem-dommer-forfatningen bænk af Højesteret vil fra mandag begynde at undersøge politik om beskyttelse af instant messaging service, WhatsApp, som er kommet under udfordring med den begrundelse, at det angiveligt er krænket grundlæggende rettigheder.
Det afgørende spørgsmål har været nævnt før i en anden forfatning bænk i løbet af sommerferien. En fem-dommer-forfatningen bænk, der ledes af Chief Justice J S Khehar er allerede høre den tredobbelte talaq sagen.
WhatsApp sagen ville blive hørt af en bænk bestående af Justices Dipak Misra, En K Sikri, Amitava Roy, En M Khanwilkar og M M Shantanagoudar.
Den Center på April 27, som havde fortalt bænken, at en “reguleringsordning” for databeskyttelse var på vej som en individuel valgfrihed behov for at blive beskyttet. Regeringens fremlæggelse var kommet efter forfatningen bænken havde bedt den om at præcisere sin holdning til spørgsmålet.
Ledende fortaler Harish Salve, der blev opført for andragerne Karmanya Singh Sareen og Shreya Sethi, havde placeret før den bænk de juridiske spørgsmål, som var forpligtet til at blive behandlet i sagen.
Med henvisning til WhatsApp ‘ s nye politik, Salve havde sagt, at nogen kunne snuse til de beskeder, videoer og fotos, som brugeren aktier eller cirkulerer på instant messaging-platform.
Ledende fortaler for, Kapil Sibal, der repræsenterer WhatsApp, havde imødegået indlæg siger, at de var at beskytte privatlivets fred for brugerne, da de har en end-to-end kryptering teknologi, der kan blive set på af en tredje person.
Senior counsel K K Venugopal, svarende til Facebook, også havde indleveret en ansøgning om at hæve de indledende spørgsmål om vedligeholdelse af den anbringende.
Under høringen, Salve havde læst ud den juridiske spørgsmål, der forelægges af ham, der omfattede”, om Artikel 21, sammenholdt med Artikel 14, 19 og 25 i Forfatningen tildeler alle personer ret til privatlivets fred i forbindelse med kommunikation, der er af privat karakter, uanset hvilket medie for kommunikation”.
“Uanset Artikel 19, sammenholdt med Artikel 14, 19 og 25 overdrage alle personer ret til privatlivets fred, i forbindelse med alle personlige kommunikation, såvel som alle personlige data – økonomisk og på anden måde,” havde han spurgt.
Mens Artikel 14 vedrører lighed for loven, Artikel 19 vedrører ytringsfrihed.
På samme måde, Artikel 21 og 25, vedrører retten til liv, frihed og samvittighed, og de frie erhverv, praksis og udbredelse af religion hhv.
Salve havde sagt, at hvis svaret til de to spørgsmål var bekræftende, vil domstolen have til at drøfte, om nogen uvedkommende får adgang til sådan kommunikation eller personlige forhold eller oplysninger af enhver agenturet uden juridisk myndighed har overtrådt Artikel 21, sammenholdt med Artikel 14, 19 og 25.
De andre spørgsmål, som foreslået af Salve blev “Om retten til privatlivets fred, i Artikel 21, sammenholdt med Artikel 14, 19 og 25, som strækker sig ikke blot til staten og dens organer, men også til private bureauer, der i løbet af deres virksomhed, der har adgang til sådanne oplysninger stilles til rådighed for dem, på betingelse af tavshedspligt og fortrolighed.”
“Uanset om tjenesteudbydere, især monopoler og kvasi monopoler, der opererer og accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med telekommunikation og i løbet af hvilke de bærer meddelelser af privat personer, eller have adgang til oplysninger af privat personer, der er under en forfatningsmæssig forpligtelse til at beskytte og bevare privatlivets fred for private personer”.
Han havde også sagt hvis svaret på disse to spørgsmål var i bekræftende har retten til at beskæftige sig med spørgsmålet “om staten er forpligtet til at beskytte de forfatningsmæssige rettigheder for personer, for at ramme de relevante regler og bestemmelser for at sikre, at de organer, der arbejder med telekommunikation og dermed forbundne tjenesteydelser skal fungere på en måde, der i tilstrækkelig grad beskytter og sikrer de forfatningsmæssige rettigheder til beskyttelse af private personer”.
Apex-domstolen behandler klagen assailing Delhi High Court dommen med den begrundelse, at ingen lindring var givet for data, der deles af brugere efter September 25, 2016, som udgjorde en krænkelse af de grundlæggende rettigheder i henhold til Artikel 19 og 21.
Apex-retten havde på januar 16 søgte svar fra Centrum og Telecom Regulerende Myndighed i Indien på påstanden om, at beskyttelsen af privatlivets fred over 157 millioner Indere er blevet krænket af sociale netværkssider – WhatsApp og Facebook – for påståede kommerciel brug af personlige kommunikation.