Over 75 Professorer fra IIT (Indian Institutes of Technology) og IISc (Indian Institute of Science) har underskrevet en fælles erklæring om at afvise Facebook er Gratis, Grundlæggende forslag, og har bedt Telecom Regulatory Authority of India (Tr).
Den erklæring, der blev udgivet den tirsdag, kalder det en “vildledende og mangelfulde” forslag “en dødbringende kombination, der vil føre til total mangel på frihed, om, hvordan Indianerne kan bruge deres egne offentlige nytte.”
(Læs også: Gratis Grundlæggende vs. Gratis Internet: Din Guide til den Rasende netneutralitet Debat)
På den sidste dag af indlæg til Trai høring papir, Nasscom produkt rådets formand Ravi Gururaj gentog sin position på netneutralitet på Twitter. “Vores fokus er Indien’ s langsigtede interesse, først og fremmest,” sagde han. Nasscom har endnu til at fremsætte sine officielle svar til-og telestyrelse.
I mellemtiden Redditors er kommet op med deres egen reklame kampagner spottende Gratis Grundlæggende. Frivilligt arbejde-drevet SaveTheInternet kampagne har indsamlet over 250.000 e-mails, er ifølge sin Twitter tæller.
Den fælles erklæring fra IIT og IISc fakultetets medlemmer, som er gengivet i sin helhed nedenfor.
Tillader, at en privat virksomhed
til at definere Indiske Internet-brugere, hvad der er ‘grundlæggende’,
for at kontrollere, hvad indholdet omkostninger hvor meget, og
for at få adgang til personligt indhold, der er oprettet og anvendes af millioner af Indianere
er en dødbringende kombination, der vil føre til total mangel på frihed, om, hvordan Indianerne kan bruge deres egne offentlige værktøj, Internettet. Facebook er ‘gratis basics’ forslag er sådan en dødbringende kombination, der flere dybe fejl, under slør af altruisme viklet rundt om den i TV og andre medier og reklamer, som beskrevet nedenfor.Fejl 1: Facebook definerer, hvad der er ‘grundlæggende’.
Den første åbenlyse fejl i forslaget er, at Facebook overtager kontrollen af at definere, hvad en ‘grundlæggende’ er. De har faktisk oprettet en grænseflade for tjenester til ‘send’ sig til at Facebook til godkendelse for at være en ‘grundlæggende’ service. Det betyder: hvad er de grundlæggende digitale tjenester Indere vil få adgang til ved hjælp af deres egen luft bølger vil blive fastsat af et privat selskab, og det er også en, som er baseret på fremmed jord. Ren og skær absurditet, for det er også indlysende at påpege.
For at drage en analogi, antag, at en chokolade virksomheden ønsker at give “gratis basale fødevarer” for alle Indere, men bevarer kontrollen af, hvad der udgør en ‘grundlæggende’ mad-det ville klart være absurd. Yderligere, hvis den samme virksomhed definerer sit eget mærke af ‘karamel’ som en ‘grundlæggende’ mad, det ville være dobbelt absurd og dens motiver yderst tvivlsom. Mens Internettet er ikke så vigtigt som mad, at Internettet er en offentlig ydelse, der berører livet for de rige og fattige kan ikke nægtes. Hvad Facebook foreslår at gøre med det offentlige er ikke forskellig fra den hypotetiske chokolade selskab. I virkeligheden, har defineret sig selv for at være den første ‘grundlæggende’ service, som fremgår af Afhængighed ‘ s Gratis annoncer på Facebook. Nu, vil det kræve en hel strækning af fantasi til at klassificere Facebook som ‘grundlæggende’. Dette er grunden til, at Facebook ‘ s egen annonce manuskriptforfattere har bedt om Mr. Zuckerberg, i stedet for at gøre følelsesmæssige appeller for uddannelse og sundhedsydelser for fattige Indiske masser; disse appeller er vildledende, for at sige det mildt.
Fejl 2: Facebook vil have adgang til alle dine apps’ indhold.
Den anden store fejl i modellen, er, at Facebook ville være i stand til at dekryptere indholdet af de ‘grundlæggende’ apps på sine servere. Denne fejl er ikke synlig for lægmand, da det er en teknisk detalje, men det har vidtgående og foruroligende konsekvenser. Da Facebook kan få adgang til fn-krypteret indhold af brugernes grundlæggende tjenester, enten vi komme til at betragte sundhed apps til ikke at være grundlæggende, eller risikere at afsløre sundhed registreringer af alle Indianere til Facebook. Enten får vi at overveje vores bank-apps til ikke at være ‘grundlæggende’, eller risikerer at udsætte den finansielle information for alle Indianere til Facebook. Og så på. Det er sind boggling selv under normale omstændigheder, og endnu mere, så i betragtning af den seneste interne og internationale snooping aktiviteter af NSA i USA.
Fejl 3: Det er ikke gratis.
Den tredje fejl er, at udtrykket ” fri ” i “frit basics” er en marketing gimmick. Hvis du ser en annonce, hvor der står “køb en flaske af hår olie, får en kam gratis’, du ved, at omkostningerne i kammen, er tilføjet et eller andet sted. Hvis noget kommer for gratis, er omkostningerne har at dukke op et andet sted. Teleoperatørerne bliver nødt til at inddrive omkostningerne ved ‘gratis grundlæggende programmer fra den ikke-frie tjenesteydelser (andet, hvorfor så ikke gøre alt gratis?). Så effektivt, hvad Facebook finder ikke, ‘grundlæggende’ vil koste mere.
Hvis Facebook får lov til at afgøre, hvad der koster, hvor meget, i kraft Indere vil være at overgive deres digitale frihed, og frihed i den digitale økonomi, til Facebook. Så dette er ikke et spørgsmål om elite Indianere i stand til at betale for Internet versus fattige Indere, som Facebook forsøger at skildre. Det er et spørgsmål om, hvorvidt alle Indianere ønsker at overgive deres digitale frihed til Facebook.
At de ‘Gratis Basics” forslaget er behæftet med fejl som ovenfor er alarmerende, men ikke overraskende, for det overtræder en af de centrale arkitektoniske principper af Internet design: net neutralitet. Gå på kompromis med net-neutralitet, en vigtig princippet om Internettet, vil uvægerligt føre til dybe konsekvenser for folks frihed til at få adgang til og bruge information. Vi vil derfor opfordre til, at TR skal støtte netneutralitet i sin stærkeste form, og grundigt afvise Facebook ‘ s ‘gratis basics” – forslag.
Underskrevet af:
Krithi Ramamritham, Professor, CSE, IIT Bombay
Bhaskaran Raman, Professor, CSE, IIT Bombay
Siddhartha Chaudhuri, Assistant Professor, CSE, IIT Bombay
Ashwin Gumaste, Lektor, CSE, IIT Bombay
Kameswari Chebrolu, Lektor, CSE, IIT Bombay
Uday Khedker, Professor, CSE, IIT Bombay
Madhu N. Belur, Professor, EE, IIT Bombay
Mukul Chandorkar, Professor, EE, IIT Bombay
Amitabha Bagchi, Lektor, CS&E, IIT Delhi
Vinay Ribeiro, Lektor, CS&E, IIT Delhi
Niloy Ganguly, Professor, CS&E, IIT Kharagpur
Animesh Kumar, Assistant Professor, EE, IIT Bombay
Animesh Mukherjee, Assistant Professor, CSE, IIT Kharagpur
Subhashis Banerjee, Professor, CSE, IIT Delhi
Shivaram Kalyanakrishnan, Assistant Professor, CSE, IIT Bombay
Saswat Chakrabarti, Professor, GSSST, IIT Kharagpur
H. Narayanan, Professor, EE, I. I. T Bombay
Vinayak Naik, Lektor, CSE, RPOINTS-Delhi
Aurobinda Routray, Professor, EE, IIT Kharagpur
Naveen Garg, Professor, IIT Delhi
Amarjeet Singh, Assistant Professor, CSE, RPOINTS-Delhi
Purushottam Kulkarni, Lektor, CSE, IIT Bombay
Supratik Chakraborty, Professor, CSE, IIT Bombay
Kavi Arya, Lektor, CSE, IIT Bombay
S. Akshay, Assistant Professor, CSE, IIT Bombay
Jyoti Sinha, Besøger Fakultetet, Robotteknologi, RPOINTS Delhi
Joydeep Chandra, Assistant Professor, CSE, IIT Patna
Parag Chaudhuri, Lektor, CSE, IIT Bombay
Rajiv Raman, Assistant Professor, RPOINTS-Delhi
Mayank Vatsa, Lektor, RPOINTS-Delhi
Anirban Mukherjee, Lektor, EE, IIT Kharagpur
Pushpendra Singh, Lektor, RPOINTS-Delhi
Partha Pratim Das, Professor, CSE, IIT Kharagpur
Dheeraj Sanghi, Professor, RPOINTS Delhi
Karabi Biswas, Lektor, EE, IIT Kharagpur
Bikash Kumar Dey, Professor, EE, IIT Bombay
Mohammad Hashmi, Assistant Professor, ECE, RPOINTS Delhi
Venu Madhav Govindu, Assistant Professor, EE, IISc Bengaluru
Murali Krishna Ramanathan, Assistant Professor, CSA, IISc Bangalore
Sridhar Iyer, Professor, IIT Bombay
Sujay Deb, Assistant Professor, ECE, RPOINTS Delhi
Virendra Sule, Professor, EE, IIT Bombay
Om Damani, Lektor, CSE, IIT Bombay
V Rajbabu, Assistant Professor, EE, IIT Bombay
Hema Murthy, Professor, CSE, IIT Madras
Anupam Basu, Professor, CSE, IIT Kharagpur
Sriram Srinivasan, Adjungeret Professor, CSE, IIT Bombay
K. V. S. Hari, Professor, ECE, IISc, Bengaluru
Shalabh Gupta, Lektor, EE, IIT Bombay
Suman Kumar Maji, Assistant Professor, IIT Patna
Udayan Ganguly, Lektor, IIT Bombay
Rahul Banerjee, Professor, CSE, BITS Pilani
R K. Shevgaonkar, Professor, EE, IIT Bombay
S. C. Gupta, Besøger Fakultetet, CSE, IIT Delhi
Ashutosh Gupta, Læser, STCS, TIFR
V Krishna Nandivada, Lektor, CSE, IIT Madras
Ashutosh Trivedi, Assistant Professor, IIT Bombay
Ganesh Ramakrishnan, Lektor, IIT Bombay
Amit Patra, Professor, EE, IIT Kharagpur
Jayalal Sarma, Assistant Professor, CSE, IIT Madras
Rajesh Sundaresan, Lektor, IISc Bangalore
Deepak Khemani, Professor, IIT Madras
Vinod Prabhakaran, Læser, TIFR
Saroj Kaushik, Professor, IIT Delhi
Kumar Appaiah, Assistant Professor, EE, IIT Bombay
Bijendra N Jain, IIT Delhi
Nupur Dasgupta, Professor, Jadavpur-Universitetet
Aaditeshwar Seth, Assistant Professor, IIT Delhi
C. Chandra Sekhar, Professor, CSE, IIT Madras
Pralay Mitra , Assistant Professor, CSE, IIT Kharagpur
Krishna Jagannathan, Assistant Professor, Electrical Engineering, IIT Madras
Venkatesh Tamarapalli, Assistant Professor, CSE, IIT Guwahati
Ajit Rajwade, Assistant Professor, CSE, IIT Bombay
D. Manjunath, Professor, EE, IIT Bombay
Subhasis Chaudhuri, EE, IIT Bombay
S. Arun-Kumar, Professor, CS&E, IIT Delhi
Alka Hingorani, Lektor, IIT-Bombay
Swaroop Ganguly, Lektor, EE, IIT Bombay
Download Gadgets 360 app til Android og iOS til at holde dig ajour med de seneste tech nyheder, produkt
anmeldelser og eksklusive tilbud på de populære mobiler.