En ny word processor giver forfattere til at få arbejdet gjort uden at blive distraheret. Hvilket er fint, indtil du nødt til at tjekke en kendsgerning
Vi har den teknologi, som … Freewrite.
Foto: Freewrite
Onsdag 24. februar 2016 17.43 GMT
Sidst opdateret onsdag den 24 februar 2016 22.00 GMT
Det hedder Freewrite, det begyndte på Kickstarter, og straks jeg forstår. Det er en maskine til at skrive på, og kun til at skrive på, som skrivemaskiner plejede at være, men souped op med udvalgte fordelene ved den digitale tidsalder. Så det har en e-ink-skærm, som en Kindle, som fjerner behovet for papir og bånd og Tippex. Og der er en wifi-forbindelse, der vil gemme dit arbejde til skyen. På den måde vil du aldrig miste en roman, som Anthony Burgess engang gjorde, ved at slippe sit færdige maskine i en kanal.
Den Freewrite koster $500 (£358), men jeg prøver virkelig gratis version her, er simpelthen ved ikke at bruge internettet. Jeg må sige, at det går imod strømmen. At historien om Burgess, for eksempel; jeg tror, det er rigtigt, men jeg kan ikke tjekke. Jeg husker at læse det i sin selvbiografi, mange år siden, og jeg har hans selvbiografi lige her, men der er intet i indekset om en “skrivemaskine, faldt i kanalen”. Sandt nok, jeg er ikke blevet suget ind i Wikipedia, i stedet, er jeg blevet suget ind i den bog. Skrivemaskiner var alt sammen meget godt, før internettet, fordi der i det mindste så dine læsere havde det samme besvær forsøger at fange dig.
Ikke desto mindre er jeg sikker på, at mange forfattere vil snart begynde at længes efter en Freewrite, forudsat at de bruger internettet nok til at høre om det. Jeg tror, jeg kan huske at have læst, at Zadie Smith skriver på en bærbar computer med wifi-forbindelsen, og Jonathan Franzen er en fundamentalist. Det er hans praksis, der går fra hukommelsen igen, at plug noise-cancelling hovedtelefoner ind i hans ører, dække dem med vat, dække vat med høreværn, og derefter arbejde på en usammenhængende laptop i en kælder. Nogle forfattere, jeg kender, går endnu videre, og insistere på at gøre det første udkast hånden, selv om Dorothea Brande siger, at en bog, der således stilles er “normalt én lang affald bevægelse”. (Jeg har formået at slå det op, i at Blive en Forfatter.)
Jeg tror ikke, at maskinen vil være et hit med journalister, men. Det er sjældent, jeg finder distraktion et problem, når jeg skriver journalistik, selv fuldt tilsluttet. Frister, der er nok at se til.