Foto: Getty
For år, en etnisk udrensningskampagne ved Myanmars Buddhistiske flertal mod landets Muslimske Rohingya-har splittet landet fra hinanden. Facebook har oplevet kontrol for sin rolle i den spredning af falske oplysninger, der opfordret til vold. Mandag blev det offentliggjort, at det har været forbudt i flere medlemmer af Myanmars militær og organisationer, som blev navngivet af de Forenede Nationer som medskyldig i folkedrabet.
Facebook ‘s indsats kom inden for få timer efter offentliggørelsen af FN’ s menneskerettighedsråd Rapport, der hedder Myanmar ‘ s commander-in-chief, og fem generaler, som medvirker til krænkelse af parterne i massemord og bande voldtægter af Muslimske Rohingya-med “morderisk hensigt.” Hele rapporten, menneskerettighedsråd cites særlige Facebook-indlæg der indeholder urigtige oplysninger og propaganda, som har en rolle i at opildne til vold.
Så langt tilbage som i 2014, menneskerettighedsaktivister har fortalte Facebook, at dets platform blev brugt til at sprede rygter og opfordring til vold mod mindretal Rohingya-befolkningen. I henhold til FN ‘ s rapport, hundreder af tusinder af Rohingyaerne er flygtet ud af landet til at leve i flygtningelejre, og mange døde undervejs på grund af skader, de vedvarende angreb af mobs eller Myanmars militær. Seksuel vold har været udført på en massiv skala. Mindst 392 landsbyer er blevet helt eller delvist ødelagt. Og mindst 10.000 mennesker er blevet myrdet. FN er nu opfordrer til, at ledere i Myanmar militære—som har de facto-kontrol over landets regering—for at blive anklaget for folkedrab gennem en domstol eller en henvisning til den Internationale straffedomstol i Haag.
Efter FN ‘ udgivet sin rapport, Facebook offentliggjorde et blog-indlæg om, at det er forbud mod 20 personer og organisationer fra Facebook i Myanmar. Det siges, at det ikke har fundet en tilstedeværelse på Facebook eller Instagram for nogle af de emner, der af sit forbud, men det er “fjernelse af i alt 18 Facebook konti, en Instagram-konto, og 52 Facebook-Sider”, der er fulgt med næsten 12 millioner mennesker. Det hedder Senior General Aung Min Hlaing, commander-in-chief af Myanmar ‘ s væbnede styrker, og den militære Myawady tv-netværk, som er omfattet af forbuddet.
Tidligere denne sommer, Kabel beskrev tragedien i Myanmar, og spores Facebook ‘ s rolle i det så langt tilbage som i 2014. Fra begyndelsen, Facebook ‘s fejl er blevet tilskrevet sin mangel på mådehold, og manglende evne til at forstå Myanmar’ s politik og kultur. Efter hundredvis af mennesker har deltaget i optøjer og angreb en Muslimsk te shop ejer, der var falsk anklaget for at have voldtaget en Buddhistisk medarbejder, Facebook ‘ s direktør for politik over for Asien-Pacific regionen, sagde selskabets umiddelbare plan var at fremskynde oversættelsen af brugeren retningslinjer og kode for adfærd i Burma. Det tog 14 måneder for denne oversættelse for at være afsluttet, og volden er taget til siden da.
Facebook har ikke været villige til at sige, hvor mange mennesker der har arbejder for at moderat indhold i Myanmar, eller hvor mange Burmesiske højttalere, den anvender til at udføre sit indhold anmeldelser. På juli 18, er det annonceret, at det ville begynde at fjerne den misinformation, som kan føre til fysisk vold. I August, Reuters offentliggjorde en dybdegående kig på selskabets moderation fejl og langsom reaktion.
Ud over at citere mange Facebook-indlæg, der var beregnet til at sprede urigtige oplysninger og at tilskynde til vold, FN-rapport, der specifikt opfordrer til en undersøgelse af Facebook ‘ s svar. En passage lyder:
Den rolle, sociale medier, er væsentlig. Facebook har været et nyttigt redskab for dem, der søger at udbrede had, i en sammenhæng, hvor der for de fleste brugere af Facebook, er Internettet. Selv om forbedret i de seneste måneder, er Facebook ‘ s svar har været langsom og ineffektiv. I det omfang, som Facebook-indlæg og meddelelser, der har ført til den virkelige verden, diskrimination og vold skal være uafhængigt og undersøges grundigt. Missionen beklager, at Facebook ikke er i stand til at give landespecifikke data om udbredelsen af hadefulde ytringer på sin platform, som er bydende nødvendige for at vurdere tilstrækkeligheden af sin reaktion.
I sit indlæg på mandag, Facebook anerkendt nogle af sine fiaskoer skriver: “Mens vi var for langsomme til at handle, vi nu gør fremskridt – med bedre teknologi til at identificere hadefuld tale, forbedret rapportering værktøjer, og flere mennesker til at gennemse indhold.” Det sagde også, at det står over for en svær situation, fordi “så mange mennesker der er afhængige af Facebook for at få oplysninger — og så meget mere end i næsten alle andre lande i betragtning af den spirende state of the news media, og den seneste hurtige vedtagelse af mobiltelefoner.”
Den erkendelse af, at Facebook er en primær nyheder platform for folk i Myanmar er lidt af en overraskelse for de sociale netværk, der kæmper med næb og kløer mod enhver påstand om, at det er en medie virksomhed. International Republican Institute foretaget en undersøgelse i Myanmar sidste år fandt, at 38 procent af beboere hævdede, at de får deres nyheder fra Facebook. Vi er nået ud til at Facebook til at spørge, hvor mange mennesker der er skøn at få deres nyheder fra platformen og til at afklare, om det betyder, at folk deler links eller direkte udgivelse fn-undersøgt nyheder. Det gjorde vi ikke få et øjeblikkeligt svar.
Vi spurgte også, om Facebook har til hensigt at frigive en komplet liste over de personer og organisationer, der er genstand for dagens forbud. Yderligere, har vi spurgt om, hvor mange konti Facebook har fjernet i alt, efter at der er bånd til vold i Myanmar.
Det er blevet standard operating procedure for Facebook til at anerkende, er det nødvendigt at “gøre det bedre”, når det kommer til at håndtere overgreb på sit netværk, men det regelmæssigt synes ude af stand til at tage handling, indtil hånden er tvunget af myndighederne. I USA, er det lavet ændringer i sidste uge til sin ad-rettet mod praksis, der fremmer boliger forskelsbehandling. Selvom virksomheden har været opmærksom på problemet, i hvert fald siden oktober 2016, når ProPublica offentliggjort en undersøgelse af den diskriminerende praksis, er det kun lykkedes at gøre en hurtig indsats efter, når Institut for Boliger og byudvikling udstedt en formel klage mod virksomheden.
[FN, Facebook, Bloomberg]