Aktiv digitalisering i det sidste årti har ikke skånet selv et så lukket land som Nordkorea. Computerteknologi, interne netværk og endda internettet begyndte at brede sig her. Alt dette sker dog underlagt streng kontrol fra statens side, en række restriktioner og den eksisterende lovgivning i DPRK. For eksempel kan du kun gå online med særlig tilladelse og under opsyn af en observatør. Og vigtigst af alt — listen over ressourcer, der kan besøges, er meget begrænset, fordi indbyggere i landet ikke bør vide andet om livet i udlandet, end hvad officielle kilder siger.
I Nordkorea er det forbudt for borgere at få adgang til internettet. Billedkilde: gazeta.ru
Indhold
- 1 Sådan får nordkoreanere adgang til internettet
- 2 Mobil telefoner i Nordkorea
- 3 Hvilke websteder findes i Nordkorea
- 4 Gwangmyeon Intranet for alle
- 5 Udenlandsk indhold og dødsstraf for “Squid Game”
Hvordan nordkoreanere får adgang til internettet
DPRK er virkelig det mest lukkede land i verden, hvilket gør det næsten umuligt at få et præcist og klart billede af, hvordan de 26 millioner mennesker bor her. Al information om livet i Nordkorea er baseret på historier om afhoppere og turister, der besøgte det.
Ifølge åbne kilder har kun et par tusinde privilegerede medlemmer af samfundet fri adgang til internettet og endda mulighed for at forbinde deres telefoner med et 3G-netværk. Derudover er der internetadgang til turister, men de har ikke adgang til DPRK's interne netværk, som vi vil tale om senere.
Andre nordkoreanske indbyggere har ikke adgang til World Wide Web. For eksempel skal du ifølge organisationen People for the Successful Reunification of Korea (Pscore) for at få adgang til internettet indhente den relevante tilladelse, som er underskrevet af flere embedsmænd på én gang. Denne procedure kan tage meget tid – en person skal bekræfte sin identitet, status og også give en forklaring på, hvorfor han har brug for internettet. Ansøgningsgennemgangsproceduren kan vare op til et år.
Du kan kun bruge internettet i DPRK med særlig tilladelse og under tilsyn af de relevante myndigheder. Billedkilde: habr.com
Kun visse institutioner i Pyongyang, såsom store biblioteker og universiteter, er forbundet til World Wide Web. Under sessionen skal der være en observatør og en statssikkerhedsrepræsentant ved siden af brugeren, som overvåger hans handlinger. Derudover fryser skærmen hvert 5. minut, og observatøren logger ind.
Desuden skal hvert trin koordineres med observatøren, så personen ikke engang ved et uheld kommer ind i «fjenden» ; ressource. Du kan som udgangspunkt kun få adgang til databaser via internettet, for eksempel videnskabelige artikler, kulinariske opskrifter mv. Parallelt hermed bliver alle handlinger, som brugeren udfører på netværket, registreret af speciel software.
Derfor kender de lokale beboere ikke engang til eksistensen af Google, YouTube eller for eksempel FaceBook. Forresten underviser universiteterne i det grundlæggende i at bruge internettet, men studerende får kun viden i teorien og tager endda en eksamen på det.
Smartphones har nået DPRK. Fotokilde: habr.com
Mobiltelefoner i DPRK
Antallet af smartphones blandt nordkoreanske indbyggere er begyndt at stige, men de er ikke i stand til at oprette forbindelse til et 3G-netværk. Dataoverførselshastigheden er bevidst begrænset, og enhederne selv tager skærmbilleder med få minutters mellemrum. Operativsystemet på disse enheder giver dig mulighed for kun at se indhold, der er godkendt af regeringen. Ved første øjekast virker det vildt, men det er bedre end slet ingenting.
Selve telefonerne giver dig kun mulighed for at foretage interne opkald og udveksle beskeder. Men brugere kan få adgang til det interne Gwangmyeon-netværk. Det udvikler og udvider sig i øvrigt endnu mere aktivt end det nordkoreanske internet. Generelt kontrollerer embedsmænd hele strømmen af data og sørger for, at folk kun modtager officielle oplysninger, der er godkendt af staten.
Hvilke websteder findes der i Nordkorea
For blot et par år siden bestod listen over nordkoreanske steder af kun to til tre dusin ressourcer. I øjeblikket er der mere end hundrede af dem. Blandt dem er der sider med vejr, kulinariske opskrifter, nyhedsbureauer osv. Men de er alle udelukkende statsejede.
Mange websteder i DPRK har en russisk version
Alle websteder har en version, ikke kun på koreansk, men også på engelsk, for eksempel, som denne nyhedsportal. Mange websteder tilbyder også indhold på russisk, som en officiel regeringsnyhedsside. Det særlige ved alle disse ressourcer er, at de ikke indeholder nogen information om verden uden for DPRK, som om den slet ikke eksisterer.
På trods af alle disse foranstaltninger har ejeren af computeren ikke retten til at slette alt i det, og operativsystemet laver jævnligt sikkerhedskopier. Derfor kan staten altid tjekke, hvad brugeren laver.
Gwangmyeon Intranet for alle
Mens gratis adgang kun er tilgængelig for eliter tæt på familien til landets leder, kan andre nordkoreanske borgere få adgang til Kwangmyongs intranet. Du kan få adgang til dette netværk fra computere og telefoner. Netværket giver adgang til offentlige informationsportaler og andre tjenester. For eksempel kan du endda se en film eller tænde tegnefilm for dit barn.
Ifølge nogle rapporter indeholder netværket endda datingtjenester, opslagstavler og onlinespil. Sandt nok er dette ikke let at verificere, da turister, som nævnt ovenfor, ikke har adgang til Nordkoreas interne netværk. Der er ingen sociale netværk på intranettet, men du kan brevveksle via e-mail.
Sådan ser skrivebordet ud på en computer med et nordkoreansk styresystem. Billedkilde: habr.com
Der er også oplysninger om, at netværksbrugere for nylig har været i stand til at foretage onlinekøb, og endda særlige applikationer er dukket op på deres telefoner. Sådanne tjenester er især populære blandt unge. Du kan modtage varer købt i et sæt inden for en uge selv uden for Pyongyang.
Selvfølgelig er alle online handelsplatforme også statsejede. Desuden kan køb der normalt kun foretages for fremmed valuta — dollars eller yuan. Derfor er de gavnlige for regeringen, da de giver dem mulighed for at indsamle valuta fra befolkningen.
Udenlandsk indhold og dødsstraf for “Squid Game”
Som du kan se, har landets regering trods digitalisering truffet alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at Nordkorea forbliver lige så lukket som før. Nogle mennesker finder dog stadig en måde at få adgang til udenlandsk indhold på.
På trods af alle begrænsningerne finder folk stadig en måde at få adgang til forbudt indhold. Billedkilde: habr.com
I de senere år er optagelser af sydkoreanske tv-shows, serier og andet indhold på diske og flashdrev i stigende grad blevet smuglet ind i DPRK. Smugling blomstrer på trods af den skrappe lov, hvorefter smugleren kan få alvorlige straf, herunder dødsstraf. For eksempel dukkede der i 2021 oplysninger op om, at den person, der bragte serien “Squid Game” til Nordkorea, blev dømt til døden. Derudover venter der straf på dem, der ser forbudt indhold.
Men de fleste afhoppere hævder, at de besluttede at flygte fra DPRK efter at have set udenlandsk indhold. Det forbliver populært på trods af eventuelle begrænsninger.
Computerteknologi udvikler sig aktivt i DPRK, men det gør ikke landet mindre lukket. Fotokilde: habr.com
Til sidst bemærker vi, at de for nylig i Nordkorea aktivt forsøger at lære unge mennesker at arbejde med computere og programmering. Computerundervisning introduceres selv i skoler, dog hovedsageligt i eliteskoler.
Sørg for at besøge vores Zen- og Telegram-kanaler, her finder du de mest interessante nyheder fra videnskabens verden og de seneste opdagelser!
Computere, ligesom biler i Nordkorea, er fortsat en dyr fornøjelse. Der er endda en tendens blandt lokale unge — bruge flashdrev som nøglering. Logikken er enkel — hvis der er et flashdrev, så er der en computer, som angiver en persons rigdom.